< Salmenes 129 >

1 En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -
Pesem preizvrstna. Mnogo so me stiskali od mladosti moje, govori naj sedaj Izrael.
2 meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.
Mnogo so me stiskali od mladosti moje; vendar me niso zmogli.
3 Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.
Po hrbtu so mi orali orači, potegnili so vsako črto svojo.
4 Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.
Gospod pravični presekal je debele vrvi krivičnih.
5 De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,
Osramotili se bodo in nazaj pognali vsi sovražniki Sijonovi.
6 de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:
Bodo kakor seno na strehah, katero usahne, predno se izdere,
7 Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.
S katerim ne napolni roke svoje žanjec, ali naročja svojega, kdor veže snope.
8 Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!
In ne porekó mimo gredoči: Blagoslov Gospodov bodi z vami; blagoslavljamo vas v imenu Gospodovem.

< Salmenes 129 >