Salmenes 129

1 En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -

Rwiyo rworwendo. Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, Israeri ngaati,

2 meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.

“Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, asi havana kundikunda.

3 Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.

Varimi vakarima musana wangu vakaita miforo yavo mirefu.”

4 Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.

Asi Jehovha akarurama, akandisunungura pamabote avakaipa.

5 De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,

Vose vanovenga Zioni ngavadzorerwe shure nenyadzi.

6 de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:

Ngavaite souswa pamusoro pedenga remba, hunooma husati hwakura;

7 Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.

mukohwi haangazadzi maoko ake nahwo, uye anounganidza haangazadzi maoko ake.

8 Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!

Vanopfuura nepo ngavarege kuti, “Maropafadzo aJehovha ngaave pamusoro pako; tinokuropafadza muzita raJehovha.”