< Salmenes 125 >
1 En sang ved festreisene. De som setter sin lit til Herren, er som Sions berg, som ikke rokkes, men står evindelig.
Sang til Festrejserne. De, der stoler Paa HERREN, er som Zions Bjerg, der aldrig i Evighed rokkes.
2 Rundt omkring Jerusalem er det fjell, og Herren omhegner sitt folk fra nu av og inntil evig tid.
Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
3 For ugudelighetens kongestav skal ikke hvile på de rettferdiges arvelodd, forat ikke de rettferdige skal utstrekke sine hender efter urettferdighet.
Han lader ej Gudløsheds Herskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Haanden til Uret.
4 Gjør godt, Herre, mot de gode, mot dem som er opriktige i sine hjerter!
HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
5 Men dem som bøier av til sine krokete veier, skal Herren la fare sammen med dem som gjør urett. Fred være over Israel!
men dem, der slaar ind paa Krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udaadsmænd. Fred over Israel!