< Salmenes 121 >
1 En sang ved festreisene. Jeg løfter mine øine op til fjellene; hvor skal min hjelp komme fra?
Nagra navua kesga hu'na agonaramintega koanagi, inantegati nazamahu vahera egahie?
2 Min hjelp kommer fra Herren, himmelens og jordens skaper.
Monane mopanema tro'ma hu'nea Ra Anumzantegati naza hu'zana ne-e.
3 Han skal ingenlunde la din fot vakle, din vokter skal ingenlunde slumre.
Agra katre'nigenka regrarinka omasegosane. Na'ankure kagri'ma kegavama hunegantemo'a avura nomasea ne' mani'ne.
4 Se, han slumrer ikke og sover ikke, Israels vokter.
Antahio, tamagerfa huno Israeli vahe'ma kegavama hunezmantemo'a, avu'tokora nosuno avura nomasea ne' mani'ne.
5 Herren er din vokter, Herren er din skygge ved din høire hånd.
Ra Anumzamo'a tamagrira kegava huramante'ne. Ra Anumzamo'a tona zafagna huno kagri tvaonte mani'neno, kegava hunegante.
6 Solen skal ikke stikke dig om dagen, ei heller månen om natten.
Zage feru'pima nevnankeno'a zagemo'a tenogasagesigeno, kenage'ma nevnankeno'a, ikamo'a hazenkea ogamigahie.
7 Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din sjel.
Ra Anumzamo'a kagrira kegava hugante'sigenka, so'e hunka nemaninka hazenkea e'origahane.
8 Herren skal bevare din utgang og din inngang fra nu av og inntil evig tid.
Meninteti'ma agafa huteno henkama maninoma vaniana, inantego vunka enka'ma hananana Ra Anumzamo'a avua anteno kegava hugante vava huno vugahie.