Salmenes 120

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

«Yuqirigha chiqish naxshisi» Béshimgha kün chüshkende men Perwerdigargha nida qildim; U manga jawab berdi.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

I Perwerdigar, jénimni yalghan sözleydighan lewlerdin, Aldamchi tildin qutuldurghaysen.

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Sanga néme bérilidu, Sanga néme qoshulushi kérek, Ey aldamchi til?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

— Palwan atqan ötkür oqlar, Archa choghliri sanga tegsun!

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Meshek diyarida musapir bolup yashighinimgha, Kédar chédirliri arisida turghinimgha halimgha way!

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Men tinchliqqa öchler arisida uzundin buyan turuwatimen;

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Men tinchliqperwermen; Biraq gep qilsam, ular urushimizla, deydu.