Salmenes 120

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Pesem preizvrstna. Gospoda sem klical v največji stiski svoji, in uslišal me je.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Gospod, reši me ustne lažnjive, zvijačnega jezika.

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Kaj naj ti dá, ali kaj pridene jezik zvijačni?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Besede podobne ostrim pušicam mogočnega, primérne žarjavici brinjevi.

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Gorjé meni, ker popotujem toliko časa, stanujem kakor prebivalci šatorov Kedarski.

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Predolgo zdí se duši moji da je prebivala pri sovražniku mirú.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Jaz ljubim mir, ali ko govorim, kličejo oni na boj.