< Salmenes 120 >
1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
V svoji tegobi sem klical h Gospodu in me je slišal.
2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
Osvobodi mojo dušo, oh Gospod, pred lažnivimi ustnicami in pred varljivim jezikom.
3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
Kaj ti bo dano? Ali kaj ti bo storjeno, ti varljiv jezik?
4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
Ostre puščice mogočnega z brinovo žerjavico.
5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
Gorje meni, da se mudim v Mešehu, da prebivam v kedárskih šotorih!
6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
Moja duša je dolgo prebivala s tistim, ki sovraži mir.
7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.
Jaz sem za mir, toda ko govorim, so oni za vojno.