Salmenes 120

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Oluyimba nga balinnya amadaala. Nkoowoola Mukama nga ndi mu nnaku, era n’annyanukula.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Omponye, Ayi Mukama, emimwa egy’obulimba, n’olulimi olw’obukuusa.

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Onooweebwa ki, era onookolebwa otya, ggwe olulimi olukuusa?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Onoofumitibwa n’obusaale obwogi obw’omulwanyi omuzira, n’oyokerwa ku manda ag’omuti entaseesa.

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Ndabye ennaku, kubanga mbeera mu Meseki; nsula mu weema za Kedali!

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Ndudde nnyo mu bantu abakyawa eddembe.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Nze njagala mirembe, naye bwe njogera bo baagala ntalo.