< Salmenes 120 >

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
Ich rufe zu Jehovah in meiner Drangsal, und Er antwortet mir.
2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
Jehovah, errette meine Seele von der Lüge Lippe, von der Zunge des Trugs.
3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
Was gibt dir und was tut sie dir dazu, die Zunge des Trugs.
4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
Die Pfeile des Helden sind geschärft an den Glühkohlen des Wacholders.
5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
Wehe mir, daß ich in Meschech mich aufhalte, daß ich wohne bei Kedars Zelten.
6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
Zu viel wohnt meine Seele bei dem, der Frieden haßt.
7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.
Ich bin für Frieden; aber wenn ich rede, sind sie für Krieg.

< Salmenes 120 >