< Salmenes 120 >
1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
Ka khuikha awh Bawipa ce khy nyng saw, anih ing nim hlat law hy.
2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
Aw Bawipa, qaai ak kqawn huikhqi ingkaw qaai kqawn na ak nget laikhqi anglakawhkawng ni hul lah.
3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
Aw qaai kqawn na ak nget hui lai nang, nang ak khan awh anih ing ikaw a sai kaw, cekcoengawh ikaw ak awm bai?
4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
Kaw ak awmkhqi a la sumkhqi ing nang ce ni toel kawmsaw, imnawt thing mai alh ing ni toel kaw.
5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
Kedar awhkaw hi im anglakawh awm nawh, Meshqek awh ak awm ve kai aham khaw map mah hy!
6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
Roepnaak ak sawhnaak thlang anglakawh ka awm ve sang soeih hawh hy.
7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.
Kai taw qoepnaak ak ngaih thlang na awm nyng; cehlai awi kak kqawn awh, qaal thawh aham ngaih lat uhy.