Salmenes 12

1 Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David. Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.

To the victorie on the eiyte, the song of Dauid. Lord, make thou me saaf, for the hooli failide; for treuthis ben maad litle fro the sones of men.

2 Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.

Thei spaken veyn thingis, ech man to hys neiybore; thei han gileful lippis, thei spaken in herte and herte.

3 Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,

The Lord destrie alle gileful lippis; and the greet spekynge tunge.

4 dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?

Whiche seiden, We schulen magnyfie oure tunge, our lippis ben of vs; who is oure lord?

5 For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.

For the wretchednesse of nedy men, and for the weilyng of pore men; now Y schal ryse vp, seith the Lord. I schal sette inhelt he; Y schal do tristili in hym.

6 Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.

The spechis of the Lord ben chast spechis; siluer examynyd bi fier, preued fro erthe, purgid seuen fold.

7 Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.

Thou, Lord, schalt kepe vs; and thou `schalt kepe vs fro this generacioun with outen ende.

8 Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.

Wickid men goen in cumpas; bi thin hiynesse thou hast multiplied the sones of men.