Salmenes 12

1 Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David. Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.

Huhhing in, O Yahweh Pakai, michonpha mangthah ding ahitai! Leiset mihem te lah a mikitah jong abeitai!

2 Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.

Heng le kom jengjong jouthu jengin akilhemtouvin, muhnal a lungthima kilhep lhahding jeng thu asei ui.

3 Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,

Yahweh Pakai in dangnal tah a thukisei ho hi asuh bei ding, kiletsahna thuchengho jonghi asuthip ding ahitai.

4 dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?

Amahon aseijun, eihon lungna chim set'in jouthu seiju hite, ajeh chu i-lei ikam'u eihoa hilouham, kon eisuh tang jou diuham? atiuve.

5 For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.

Yahweh Pakai in adonbut in, “Keiman hatlou lhasamte chunga bolgenthei naho kamudohtai chule migenthei ho ka lemao jong kajatai. Tun keima kipan inting huhdoh dia eingaichat bangu va kahuh doh diu ahitai.”

6 Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.

Yahweh Pakai kitepna hi thengsel'a ahin, dangka mei chunga sagivei kilhit theng tobang ahi.

7 Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.

Hijeh chun, Yahweh Pakai nangin bol-hesoh'a umho nahuhdoh ding ahi, ti kaheuve, chule hiche kitahlou khang mitea kon'a tonsot geija dinga nahoidoh ding ahi,

8 Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.

migilou te muntina vahle henlang migilou pen ho jong gamsung a kidomsang u jong le.