< Salmenes 12 >
1 Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David. Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.
Aka mawt ham David kah Sheminith Tingtoeng BOEIPA, hlangcim om pawt tih hlang kah capa rhoek khuikah oltak rhoek khaw a milh coeng dongah n'khang dae
2 Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.
A hui taengah a poeyoek la rhip cal uh tih, a hmui khaw hnal. A lungbuei neh a lungbuei ah voek uh thae.
3 Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,
Duelhduelh aka cal tih a hmui a lai aka hnal boeih te BOEIPA loh rhet pa saeh.
4 dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?
Mah kah hmui lai neh n'na bitni. Unim mamih kah boei?,” a ti uh.
5 For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.
Mangdaeng kah rhoelrhanah kongah, khodaeng rhoek a kiinah kongah ka thoo pawn ni. BOEIPA loh, “A taengah a sat hlang te, khangnah khuila ka khueh ni, “a ti.
6 Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.
BOEIPA kah olthui tah aka caih olthui ni. Diklai hmaihueng khuiah voei rhih a ciil tangtae cak te a picai ni.
7 Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.
BOEIPA nang loh, tebang thawnpuei taeng lamloh nan dawn nan dah vetih, kumhal duela nan kueinah ni.
8 Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.
Halang loh kaepvai a tluek vaengah, hlang capa rhoek loh hlangyoe a pomsang ni.