< Salmenes 119 >

1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
Balina omukisa abo abatambulira mu butuukirivu; abatambulira mu mateeka ga Mukama.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
Balina omukisa abo abagondera ebiragiro bye, era abanoonya Mukama n’omutima gwabwe gwonna.
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
Abo abatasobya, era abatambulira mu makubo ge.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
Ggwe wateekawo ebiragiro byo; n’olagira bigonderwenga n’obwegendereza bungi.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
Ayi Mukama, nsaba mbeerenga munywevu bulijjo; nga nkuuma bye walagira.
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
Bwe ntyo siriswazibwa, amaaso gange nga ngasimbye ku ebyo bye walagira byonna.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
Nga njiga ebiragiro byo ebitukuvu, nnaakutenderezanga n’omutima omulungi.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
Nnaakwatanga amateeka go; Ayi Mukama, tonsuulira ddala.
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
Omuvubuka anaakuumanga atya ekkubo lye nga ttereevu? Anaalikuumanga ng’agoberera ekigambo kyo nga bwe kiri.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
Nkunoonya n’omutima gwange gwonna; tonzikiriza kuva ku mateeka go.
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
Ntadde ekigambo kyo mu mutima gwange; ndyoke nneme okwonoona.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
Ogulumizibwe, Ayi Mukama; onjigirize amateeka go.
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
Njatula n’akamwa kange amateeka go gonna ge walagira.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
Nsanyukira okugondera ebiragiro byo, ng’asanyukira eby’obugagga.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
Nnaafumiitirizanga ku biragiro byo, ne nzisaayo omwoyo ku makubo go.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
Nnaasanyukiranga amateeka go, era siigeerabirenga.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
Omuddu wo omukolere ebirungi, mbe omulamu, ngobererenga ekigambo kyo.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
Ozibule amaaso gange, nsobole okulaba eby’ekitalo ebiri mu mateeka go.
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
Nze ndi muyise ku nsi; tonkisa bye walagira.
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
Bulijjo emmeeme yange eyaayaanira amateeka go.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
Onenya ab’amalala, abaakolimirwa, abaleka amateeka go.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
Mponya okuduula kwabwe n’okunyooma kwabwe; kubanga bye walagira mbigondera.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
Newaakubadde ng’abalangira bansalira enkwe; naye nze, omuweereza wo, nnaafumiitirizanga ku biragiro byo.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
Amateeka go lye ssanyu lyange, era ge gannuŋŋamya.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
Nzigweddemu amaanyi, ndi wansi mu nfuufu; nkusaba onzizeemu endasi ng’ekigambo kyo bwe kiri.
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
Nakutegeeza bye nteesezza okukola, n’onnyanukula; onjigirize amateeka go.
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
Njigiriza amateeka go bye gagamba, nange nnaafumiitirizanga ku byamagero byo.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
Emmeeme empweddemu ensa olw’okunakuwala; onzizeemu amaanyi ng’ekigambo kyo bwe kiri.
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
Nzigiraako ddala ebyo ebitali bya butuukirivu; olw’ekisa kyo njigiriza amateeka go.
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
Nonzeewo okubeera omwesigwa; ntambulire mu ebyo bye walagira.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
Nnyweredde ku biragiro byo, Ayi Mukama, tondeka kuswazibwa.
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
Bw’onoosumulula omutima gwange, nnaatambuliranga mu makubo go ng’ebiragiro byo bwe biri.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
Njigiriza, Ayi Mukama, okugonderanga ebiragiro byo; ndyoke mbinywezenga ennaku zonna ez’obulamu bwange.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
Mpa okutegeera ndyoke nkuume amateeka go era ngakwate n’omutima gwange gwonna.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
Ntambuliza mu mateeka go, kubanga mwe nsanyukira.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
Okyuse omutima gwange ogulaze eri ebyo bye walagira; so si eri eby’okufuna ebitaliimu.
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
Kyusa amaaso gange galeme okunneegombesa ebitaliimu; obulamu bwange obufuule obuggya ng’ekigambo kyo bwe kiri.
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
Tuukiriza kye wasuubiza omuddu wo, kubanga ekyo kye wasuubiza abo abakutya.
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
Nziggyako okunyoomebwa kuno kwe ntya, kubanga ebiragiro byo birungi.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
Laba, njayaanira ebiragiro byo; onkomyewo mu butuukirivu bwo.
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
Okwagala kwo okutaggwaawo kujje gye ndi, Ayi Mukama; ompe obulokozi bwo nga bwe wasuubiza;
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
ndyoke mbeere n’eky’okwanukula abo abambonyaabonya; kubanga neesiga kigambo kyo.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
Toganya kigambo ekitali kya mazima okuva mu kamwa kange; kubanga essuubi lyange liri mu ebyo bye walagira.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
Nnaagonderanga amateeka go ennaku zonna, emirembe n’emirembe.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
Era nnaatambulanga n’emirembe, kubanga ngoberedde ebyo bye walagira.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
Era nnaayogeranga ku biragiro by’omu maaso ga bakabaka, nga sikwatibwa nsonyi.
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
Kubanga nsanyukira amateeka go, era ngaagala.
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
Nzisaamu nnyo ekitiibwa ebiragiro byo era mbyagala. Nnaafumiitirizanga ku mateeka go.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
Jjukira ekigambo kye wansuubiza, nze omuddu wo, kubanga gwe wampa essuubi.
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
Ekiwummuza omutima gwange nga ndi mu bulumi kye kisuubizo kyo ekimpa obulamu.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
Ab’amalala banduulira obutamala, naye nze siva ku mateeka go.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
Bwe ndowooza ku biragiro byo eby’edda, Ayi Mukama, biwummuza omutima gwange.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
Nkyawa nnyo abakola ebibi, abaleka amateeka go.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
Ebiragiro byo binfuukidde ennyimba buli we nsula nga ndi mu lugendo lwange.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
Mu kiro nzijukira erinnya lyo, Ayi Mukama, ne neekuuma amateeka go.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
Olw’okukugonderanga nfunye emikisa gyo mingi.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
Ggwe mugabo gwange, Ayi Mukama; nasuubiza okukugonderanga.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
Nkwegayirira n’omutima gwange gwonna, ondage ekisa kyo nga bwe wasuubiza.
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
Bwe ndabye amakubo amakyamu ge nkutte, ne nkyuka okugoberera ebiragiro byo.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
Nyanguwa nnyo okugondera amateeka go, so seekunya.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
Newaakubadde ng’emiguwa gy’ababi ginsibye, naye seerabirenga mateeka go.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
Nzuukuka mu ttumbi okukwebaza, olw’ebiragiro byo ebituukirivu.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
Ntambula n’abo abakutya, abo bonna abakwata amateeka go.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
Ensi, Ayi Mukama, ejjudde okwagala kwo; onjigirize amateeka go.
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
Okoze bulungi omuddu wo, Ayi Mukama, ng’ekigambo kyo bwe kiri.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
Njigiriza okumanya n’okwawula ekirungi n’ekibi, era ompe okumanya; kubanga nzikiririza mu mateeka go.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
Bwe wali tonnambonereza nakyama nnyo, naye kaakano ŋŋondera ekigambo kyo.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
Ayi Mukama, oli mulungi era okola ebirungi; onjigirize amateeka go.
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
Ab’amalala banjogeddeko nnyo eby’obulimba, naye nze nkwata ebyo bye walagira, n’omutima gwange gwonna.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
Omutima gwabwe gugezze ne gusavuwala; naye nze nsanyukira amateeka go.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
Okubonerezebwa kwangasa, ndyoke njige amateeka go.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
Amateeka go ge walagira ga mugaso nnyo gye ndi okusinga enkumi n’enkumi eza ffeeza ne zaabu.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
Emikono gyo gye gyankola ne gimmumba, mpa okutegeera ndyoke njige amateeka go.
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
Abo abakutya banandabanga ne basanyuka, kubanga essuubi lyange liri mu kigambo kyo.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
Mmanyi, Ayi Mukama, ng’amateeka go matukuvu, era wali mutuufu okumbonereza.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
Kale okwagala kwo okutaggwaawo kumbeere kumpi kunsanyuse, nga bwe wansuubiza, nze omuddu wo.
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
Kkiriza okusaasira kwo kuntuukeko ndyoke mbeere mulamu; kubanga mu mateeka go mwe nsanyukira.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
Ab’amalala baswazibwe, kubanga bampisizza bubi nga siriiko kye nkoze. Naye nze nnaafumiitirizanga ku biragiro byo.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
Abo abakutya bajje gye ndi, abategeera amateeka go.
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
Mbeera, omutima gwange guleme kubaako kya kunenyezebwa mu mateeka go, nneme kuswazibwa!
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
Emmeeme yange erumwa nnyo ennyonta ng’eyaayaanira obulokozi bwo, essuubi lyange liri mu kigambo kyo.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
Ntunuulidde ebbanga ddene n’amaaso gange ne ganfuuyirira nga nninda okutuukirira kw’ekisuubizo kyo; ne neebuuza nti, “Olinsanyusa ddi?”
83 For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
Newaakubadde nga nfuuse ng’ensawo ey’eddiba, eya wayini eri mu mukka, naye seerabira bye walagira.
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
Ayi Mukama, nze omuddu wo nnaalindirira kutuusa ddi nga tonnabonereza abo abanjigganya?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
Abantu ab’amalala abatatya Katonda bansimidde ebinnya mu kkubo; be bo abatagondera mateeka go.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
Amateeka go gonna geesigibwa; abo abatakwagala banjigganyiza bwereere; nkusaba onnyambe!
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
Baali kumpi okunzikiririza ddala ku nsi kuno; naye nze sivudde ku ebyo bye walagira.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
Olw’okwagala kwo okutaggwaawo ndekera obulamu bwange, ndyoke nkuume ebyo bye walagira ebiva mu kamwa ko.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
Ayi Mukama, Ekigambo kyo kinywevu mu ggulu, kya mirembe gyonna.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
Obwesigwa bwo tebuggwaawo emirembe gyonna; watonda ensi era enyweredde ddala.
91 Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
Amateeka go na buli kati manywevu; kubanga ebintu byonna bikuweereza.
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
Singa nnali sisanyukira mu mateeka go, nandizikiridde olw’obulumi bwe nalimu.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
Siyinza kwerabira biragiro byo; kubanga mu ebyo obulamu bwange mw’obufuulidde obuggya.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
Ndi wuwo, ndokola, kubanga neekuumye bye walagira.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
Newaakubadde ng’abakola ebibi beekukumye nga banteeze okunzikiriza; naye nze nyweredde ku ebyo bye walagira.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
Ebintu byonna biriko we bikoma naye amateeka go tegakugirwa.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
Amateeka go nga ngagala nnyo! Ngafumiitirizaako olunaku lwonna.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
Amateeka go ganfuula mugezi okusinga abalabe bange, kubanga ge gannuŋŋamya bulijjo.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Ntegeera okusinga abasomesa bange bonna, kubanga nfumiitiriza nnyo ebyo bye walagira.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
Ntegeera okusinga abakadde; kubanga ŋŋondera ebyo bye walagira.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
Neekuumye obutatambulira mu kkubo lyonna ekyamu, nsobole okugondera ekigambo kyo.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
Sivudde ku mateeka go, kubanga ggwe waganjigiriza.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
Ebisuubizo byo nga bimpoomera nnyo! Biwoomera akamwa kange okusinga omubisi gw’enjuki.
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
Mu biragiro byo mwe nfunira okutegeera; kyenva nkyawa ekkubo lyonna ekyamu.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
Ekigambo kyo ye ttaala eri ebigere byange, era kye kimulisa ekkubo lyange.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
Ndayidde ekirayiro era nkikakasizza nga nnaakwatanga amateeka ag’obutuukirivu bwo.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
Nnumizibwa nnyo; nzizaamu obulamu, Ayi Mukama, ng’ekigambo kyo bwe kiri.
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
Okkirize Ayi Mukama ettendo akamwa kange lye kakuwa; era onjigirize amateeka go.
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
Newaakubadde ng’obulamu bwange ntera okubutambuza nga bwe njagala, naye seerabira mateeka go.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
Abakola ebibi banteze omutego, naye sikyamye kuva ku ebyo bye walagira.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
Ebiragiro byo gwe mugabo gwange emirembe gyonna; weewaawo, ebyo bye bisanyusa omutima gwange.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
Omutima gwange gweteeseteese okukwatanga ebiragiro byo ennaku zonna ez’obulamu bwange.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
Nkyawa abalina emitima egisagaasagana, naye nze njagala amateeka go.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
Ggwe kiddukiro kyange era ggwe ngabo yange; essuubi lyange liri mu kigambo kyo.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
Muve we ndi mmwe abakola ebitali bya butuukirivu, mundeke nkwate ebiragiro bya Katonda wange.
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
Onnyweze nga bwe wasuubiza, ndyoke mbeere omulamu; nneme kuswazibwa ne nzigwamu essuubi.
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
Onnyweze ndyoke nfuuke ow’eddembe, era nkwatenga ebiragiro byo bulijjo.
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
Onyooma abo bonna abaleka ebiragiro byo; weewaawo obugezigezi bwabwe tebuliimu kantu.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
Abakola ebibi bonna mu nsi obalaba ng’ebisasiro; nze kyenva njagala ebyo bye walagira.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
Nkankana nzenna nga nkutya, era ntya amateeka go.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
Nkoze eby’obwenkanya era eby’obutuukirivu; tondeka mu mikono gy’abo abanjooga.
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
Okakase okundaganga ekisa kyo bulijjo, oleme kukkiriza ababi okunjooganga.
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
Amaaso gange ganfuuyiririra, nga nnindirira obulokozi bwo n’ebyo bye wasuubiza mu butuukirivu bwo.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
Nze omuddu wo nkolaako ng’okwagala kwo bwe kuli; era onjigirize amateeka go.
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
Ndi muddu wo, mpa okwawula ekirungi n’ekibi; ndyoke ntegeere ebiragiro byo.
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
Ekiseera kituuse, Ayi Mukama, okubaako ky’okola, kubanga amateeka go gamenyeddwa.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
Naye nze njagala amateeka go okusinga zaabu, wadde zaabu omulongoose.
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
Kubanga mmanyi ng’ebiragiro byo byonna bituufu; nkyawa buli kkubo lyonna ekyamu.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
Ebiragiro byo bya kitalo; kyenva mbigondera.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
Ebigambo byo bwe binnyonnyolwa bireeta omusana; n’atategeera bulungi bimugeziwaza.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
Njasamya akamwa kange ne mpejjawejja nga njaayaanira amateeka go.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
Nkyukira, onkwatirwe ekisa, nga bw’okolera bulijjo abo abaagala erinnya lyo.
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
Oluŋŋamye ebigere byange ng’ekigambo kyo bwe kiri, era tokkiriza kibi kyonna kunfuga.
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
Mponya okujooga kw’abantu, bwe ntyo nkwatenga ebiragiro byo.
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
Ontunuulire, nze omuddu wo, n’amaaso ag’ekisa, era onjigirizenga amateeka go.
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
Amaziga gakulukuta mu maaso gange ng’omugga, olw’abo abatakwata mateeka go.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
Oli mutuukirivu, Ayi Katonda, era amateeka go matuufu.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
Ebiragiro byo bye wateekawo bituukirivu, era byesigibwa.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
Nnyiikadde nnyo munda yange, olw’abalabe bange abatassaayo mwoyo eri ebiragiro byo.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
Ebisuubizo byo byetegerezebwa nnyo, kyenva mbyagala.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
Newaakubadde ndi muntu wa bulijjo era anyoomebwa, naye seerabira biragiro byo.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
Obutuukirivu bwo bwa lubeerera, n’amateeka go ga mazima.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
Newaakubadde nga ndi mu kulumwa n’okutegana okungi, amateeka go ge gansanyusa.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
Ebiragiro byo bituufu emirembe gyonna; onjigirize okubitegeera ndyoke mbeere omulamu.
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
Nkoowoola n’omutima gwange gwonna, Ayi Mukama, onnyanukule! Nnaagonderanga amateeka go.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
Nkukaabirira, ondokole, nkwate ebiragiro byo.
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
Ngolokoka bunatera okukya ne nkukaabirira onnyambe; essuubi lyange liri mu kigambo kyo.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
Seebaka ekiro kyonna nga nfumiitiriza ku ebyo bye wasuubiza.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
Olw’okwagala kwo okutaggwaawo wulira eddoboozi lyange, Ayi Mukama, ompe obulamu obuggya ng’amateeka go bwe gali.
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
Abo ab’enkwe era abatakwata mateeka go bansemberedde, kyokka bali wala n’amateeka go.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
Naye ggwe, Ayi Mukama, oli kumpi nange, era n’amateeka go gonna ga mazima.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
Okuva edda n’edda nayiga mu biragiro byo, nga wabissaawo bibeerewo emirembe gyonna.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
Tunuulira okubonaabona kwange omponye, kubanga seerabira mateeka go.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
Ompolereze, onnunule, onzizeemu obulamu nga bwe wasuubiza.
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
Abakola ebibi obulokozi bubabeera wala, kubanga tebanoonya mateeka go.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
Ekisa kyo kinene, Ayi Mukama, onzizeemu obulamu nga bwe wasuubiza.
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
Abalabe abanjigganya bangi, naye nze siivenga ku biragiro byo.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
Nnakuwalira abo abatakwesiga, kubanga tebakwata biragiro byo.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
Laba, Ayi Mukama, bwe njagala ebiragiro byo! Onkuumenga ng’okwagala kwo bwe kuli.
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
Ebigambo byo byonna bya mazima meereere; n’amateeka go ga lubeerera.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
Abafuzi banjigganyiza bwereere, naye ekigambo kyo nkissaamu ekitiibwa.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
Nsanyukira ekisuubizo kyo okufaanana ng’oyo afunye obugagga obungi.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
Nkyawa era ntamwa obulimba, naye amateeka go ngagala.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
Mu lunaku nkutendereza emirundi musanvu olw’amateeka go amatuukirivu.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
Abo abaagala amateeka go bali mu ddembe lingi; tewali kisobola kubeesittaza.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
Nnindirira obulokozi bwo, Ayi Mukama, era mu biragiro byo mwe ntambulira.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
Ŋŋondera ebiragiro byo, mbyagala nnyo nnyini.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
Buli kye nkola okimanyi, era olaba nga bwe nkwata ebiragiro byo.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
Okukaaba kwange kutuuke gy’oli, Ayi Mukama, ompe okutegeera ng’ekigambo kyo bwe kiri.
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
Okwegayirira kwange kutuuke gy’oli, onnunule nga bwe wasuubiza.
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
Akamwa kange kanaakutenderezanga, kubanga gw’onjigiriza amateeka go.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
Olulimi lwange lunaayimbanga ekigambo kyo, kubanga bye walagira byonna bya butuukirivu.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
Omukono gwo gumbeerenga, kubanga nnonzeewo okukwatanga ebiragiro byo.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
Neegomba nnyo obulokozi bwo, Ayi Mukama, era amateeka go lye ssanyu lyange.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
Ompe obulamu nkutenderezenga, era amateeka go gampanirirenga.
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
Ndi ng’endiga ebuze. Onoonye omuddu wo, kubanga seerabidde mateeka go.

< Salmenes 119 >