Salmenes 119
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
Albarka ta tabbata ga waɗanda rayuwarsu ba ta da abin zargi, waɗanda suke tafiya bisa ga dokar Ubangiji.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
Albarka ta tabbata ga waɗanda suke kiyaye ƙa’idodinsa suke kuma nemansa da dukan zuciyarsu.
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
Ba sa yin wani abin da ba daidai ba; suna tafiya a hanyoyinsa.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
Ka shimfiɗa farillan da dole a yi biyayya da su.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
Kash, da a ce hanyoyina tsayayyu ne a yin biyayya da ƙa’idodinka mana!
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
Da ba zan sha kunya ba sa’ad da na lura da dukan umarnanka.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
Zan yabe ka da zuciya ta gaskiya yayinda nake koyon dokokinka masu adalci.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
Zan yi biyayya da ƙa’idodinka; kada ka yashe ni ɗungum.
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
Yaya matashi zai kiyaye hanyarsa da tsabta? Sai ta yin rayuwa bisa ga maganarka.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
Na neme ka da dukan zuciyata; kada ka bar ni in kauce daga umarnanka.
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
Na ɓoye maganarka a cikin zuciyata don kada in yi maka zunubi.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
Yabo ya tabbata gare ka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
Da leɓunana na ba da labarin dukan dokokin da suka fito bakinka.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
Na yi farin ciki da bin farillanka yadda mutum yakan yi farin ciki da arziki mai yawa.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
Na yi tunani a kan farillanka na kuma lura da hanyoyinka.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
Na yi murna a cikin ƙa’idodinka; ba zan ƙyale maganarka ba.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
Ka yi alheri ga bawanka, zan kuwa rayu; zan yi biyayya da maganarka.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
Ka buɗe idanuna don in iya gani abubuwan banmamaki a cikin dokarka.
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
Ni baƙo ne a duniya; kada ka ɓoye mini umarnanka.
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
Zuciyata ta ƙosa saboda marmari don dokokinka koyaushe.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
Ka tsawata wa masu fariya, waɗanda suke la’anta waɗanda kuma suka kauce daga umarnanka.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
Ka cire mini ba’a da reni, gama ina kiyaye farillanka.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
Ko da yake masu mulki sun zauna tare suna ɓata mini suna, bawanka zai yi tunani a kan ƙa’idodinka.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
Farillanka ne abin farin cikina; su ne mashawartana.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
An kwantar da ni ƙasa cikin ƙura; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
Na ba da labari hanyoyina ka kuma amsa mini; ka koya mini ƙa’idodinka.
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
Bari in gane koyarwar farillanka; sa’an nan zan yi tunani a kan abubuwan banmamakinka.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
Raina ya gaji da baƙin ciki; ka ƙarfafa ni bisa ga maganarka.
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
Ka kiyaye ni daga hanyoyin ruɗu; ka yi mini alheri ta wurin dokokinka.
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
Na zaɓi hanyar gaskiya; na sa zuciyata a kan dokokinka.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
Na riƙe farillanka kankan, ya Ubangiji; kada ka sa in sha kunya.
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
Ina gudu a kan hanyar umarnanka, gama ka’yantar da zuciyata.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
Ka koya mini Ya Ubangiji, don in bi ƙa’idodinka; sa’an nan zan kiyaye su har ƙarshe.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
Ka ba ni ganewa, zan kuwa kiyaye dokarka in kuma yi biyayya da ita da dukan zuciyata.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
Ka bi da ni a hanyar umarnanka, gama a can zan sami farin ciki.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
Ka juye zuciyata wajen farillanka ba wajen riba ta sonkai ba.
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
Ka juye idanuna daga abubuwa marasa amfani; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
Ka cika alkawarinka ga bawanka, saboda a ji tsoronka.
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
Ka kawar da shan kunyar da nake tsoro, gama dokokinka nagari ne.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
Ina marmarin farillanka ƙwarai! Ka kiyaye raina cikin adalcinka.
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
Bari ƙaunarka marar ƙarewa ta zo gare ni, ya Ubangiji, cetonka bisa ga alkawarinka;
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
sa’an nan zan amsa wa masu cin mutuncina, gama na dogara ga maganarka.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
Kada ka ƙwace maganarka daga bakina, gama na sa zuciyata a dokokinka.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
Kullayaumi zan yi biyayya da dokokinka, har abada abadin.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
Zan yi ta yawo a sake gama na nemi farillanka.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
Zan yi maganar farillanka a gaban sarakuna ba kuwa za a kunyata ni ba,
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
gama ina farin ciki da umarnanka saboda ina ƙaunarsu.
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
Na ɗaga hannuwana ga umarnanka, waɗanda nake ƙauna, ina kuma tunani a kan ƙa’idodinka.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
Tuna da maganarka ga bawanka, gama ka ba ni bege.
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
Ta’aziyyata cikin wahalata ita ce alkawarinka yana kiyaye raina.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
Masu fariya suna yi mini ba’a ba tare da an hana su ba, amma ban rabu da dokar ba.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
Na tuna da dokokinka na tun dā, ya Ubangiji, na kuwa sami ta’aziyya a cikinsu.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
Fushi ya kama ni saboda mugaye, waɗanda suka keta dokokinka.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
Ƙa’idodinka su ne kan waƙata a duk inda na sauka.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
Da dare na tuna da sunanka, ya Ubangiji, zan kuwa kiyaye dokarka.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
Wannan shi ne na saba yi, ina yin biyayya da farillanka.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
Kai ne rabona, ya Ubangiji; na yi alkawarin in kiyaye maganarka.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
Na nemi fuskarka da dukan zuciyata; ka yi mini alheri bisa ga alkawarinka.
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
Na lura da hanyoyina na kuma mayar da matakaina ga farillanka.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
Zan gaggauta ba zan ɓata lokaci ba in yi biyayya da umarnanka.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
Ko da yake mugaye sun ɗaura ni da igiyoyi, ba zan manta da dokokinka ba.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
Da tsakar dare nakan tashi in gode maka saboda dokokinka masu adalci.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
Ni aboki ne ga duk mai tsoronka, ga duk wanda yake bin farillanka.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
Duniya ta cika da ƙaunarka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
Ka yi wa bawanka alheri bisa ga maganarka, ya Ubangiji.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
Ka koya mini sani da kuma hukunci mai kyau, gama na gaskata a umarnanka.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
Kafin in sha wahala na kauce, amma yanzu ina biyayya da maganarka.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
Kai nagari ne, kuma abin da kake yi yana da kyau; ka koya mini ƙa’idodinka.
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
Ko da yake masu fariya sun shafe ni da ƙarairayi, na kiyaye farillanka da dukan zuciyata.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
Zukatansu sun yi tauri da kuma marasa tausayi amma ina farin ciki a dokarka.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
Ya yi kyau da na sha wahala don in koyi ƙa’idodinka.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
Doka daga bakinka ya fi mini daraja fiye da azurfa da zinariya guda dubu.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
Hannuwanka ne suka yi suka kuma siffanta ni; ka ba ni ganewa don in koyi umarnanka.
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
Bari waɗanda suke tsoronka su yi farin ciki sa’ad da suke gan ni, gama na sa zuciyata a maganarka.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
Ya Ubangiji na sani, cewa dokokinka masu adalci ne, kuma cikin aminci ka hore ni.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
Bari ƙaunarka marar ƙarewa tă yi mini ta’aziyya, bisa ga alkawarinka ga bawanka.
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
Bari tausayinka yă zo mini don in rayu, gama dokarka ce farin cikina.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
Bari masu girman kai su sha kunya saboda abubuwa marasa kyau da suke yi mini ba dalili; amma zan yi tunani a kan farillanka.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
Bari waɗanda suke tsoronka su juya gare ni, waɗanda suka gane da farillanka.
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
Bari zuciyata ta kasance marar abin zargi wajen ƙa’idodinka, don kada in sha kunya.
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
Raina ya tafke da marmari don cetonka, amma na sa zuciyata a maganarka.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
Idanuna sun gaji, suna jiran alkawarinka; Na ce, “Yaushe za ka ta’azantar da ni?”
83 For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
Ko da yake ni kamar salkar ruwan inabi ne a cikin hayaƙi, ban manta da ƙa’idodinka ba.
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
Har yaushe bawanka zai yi ta jira? Yaushe za ka hukunta masu tsananta mini?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
Masu girman kai sun haƙa mini rami, sun ƙetare dokarka.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
Dukan umarnanka abin dogara ne; ka taimake ni, gama mutane suna tsananta mini ba dalili.
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
Sun kusa gama da ni a duniya, amma ban bar bin farillanka ba.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
Ka kiyaye raina bisa ga ƙaunarka, zan kuwa yi biyayya da farillan bakinka.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
Maganarka, ya Ubangiji madawwamiya ce; tana nan daram a cikin sammai.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
Amincinka yana cin gaba cikin dukan zamanai; ka kafa duniya ta kuma dawwama.
91 Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
Dokokinka sun dawwama har yă zuwa yau, gama dukan abubuwa suna maka hidima.
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
Da ba don dokarka ce farin cikina ba, da na hallaka a cikin azabana.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
Ba zan taɓa manta da farillanka ba, gama ta wurinsu ne ka kiyaye raina.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
Ka cece ni, gama ni naka ne; na yi ƙoƙarin neman farillanka.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
Mugaye suna jira su hallaka ni, amma zan yi ta tunani a kan farillanka.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
Ga duk cikakke na ga kāsawa; amma umarnanka ba su da iyaka.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
Kash, ga yadda nake ƙaunar dokarka! Ina tunani a kanta dukan yini.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
Umarnanka suna sa in zama mai hikima fiye da abokan gābana, gama kullum suna tare da ni.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Ina da ganewa sosai fiye da dukan malamaina, gama ina tunani a kan farillanka.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
Ina da ganewa fiye da dattawa, gama ina biyayya da farillanka.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
Na kiyaye ƙafafuna daga kowace muguwar hanya domin in yi biyayya da maganarka.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
Ban rabu da dokokinka ba, gama kai da kanka ne ka koya mini.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
Ɗanɗanon maganarka akwai zaki, sun ma fi zuma zaki a bakina!
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
Na sami ganewa daga farillanka; saboda haka ina ƙin kowace hanyar da ba daidai ba.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
Maganarka fitila ce ga ƙafafuna haske kuma a kan hanyata.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
Na yi rantsuwa na kuma tabbatar da shi, cewa zan bi dokokinka masu adalci.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
Na sha wahala sosai; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga maganarka.
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
Ka karɓi yabon bakina da nake yi da yardar rai, ya Ubangiji, ka kuwa koya mini dokokinka.
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
Ko da yake kullum ina riƙe da raina a hannuwana, ba zan manta da dokarka ba.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
Mugaye sun kafa mini tarko, amma ban kauce daga farillanka ba.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
Farillanka su ne gādona har abada; su ne farin cikin zuciyata.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
Zuciyata ta shirya a kan kiyaye ƙa’idodinka har ƙarshe.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
Na ƙi mutane masu baki biyu, amma ina ƙauna dokarka.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
Kai ne mafakata da garkuwata; na sa zuciyata a maganarka.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
Ku rabu da ni, ku masu aikata mugunta, don in kiyaye umarnan Allahna!
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
Ka raya ni bisa ga alkawarinka, zan kuwa rayu; kada ka bari a gwale sa zuciyata.
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
Ka riƙe ni za a kuma cece ni; kullayaumi zan ɗauka ƙa’idodinka da muhimmanci.
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
Ka ki dukan waɗanda suka kauce daga ƙa’idodinka, gama yaudararsu banza ne.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
Dukan mugayen duniya ka zubar kamar datti; saboda haka nake ƙaunar farillanka.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
Naman jikina na rawan jiki don tsoronka; na cika da tsoron dokokinka.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
Na aikata abin da yake mai adalci da kuma daidai; kada ka ni a hannun masu danne ni.
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
Ka tabbatar da lafiyar bawanka; kada ka bar masu girman kai su danne ni.
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
Idanuna sun gaji, da jiran cetonka, da jiran alkawarinka mai adalci.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
Ka yi da bawanka bisa ga ƙaunarka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
Ni bawanka ne, ka ba ni fahimi don in gane farillanka.
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
Lokaci ya yi da za ka yi wani abu, ya Ubangiji; ana karya dokarka.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
Saboda ina ƙaunar umarnanka fiye da zinariya, kai, fiye da zinariya zalla,
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
saboda kuma ina lura da dukan farillanka da kyau, na ƙi kowace hanyar da ba daidai ba.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
Farillanka masu banmamaki ne; saboda haka nake yin biyayya da su.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
Fassarar maganganunka sukan ba da haske; sukan ba da ganewa ga marar ilimi.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
Ina hakkin da bakina a buɗe, ina marmarin umarnanka.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
Ka juye wurina ka kuma yi mini jinƙai, yadda kullum ka yi wa waɗanda suke ƙaunar sunanka.
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
Ka bi da sawuna bisa ga maganarka; kada ka bar zunubi yă mallake ni.
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
Ka fanshe ni daga mutane masu danniya, don in yi biyayya da farillanka.
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
Ka sa fuskarka ta haskaka a kan bawanka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
Hawaye suna malalowa daga idanuna kamar rafi, gama ba a biyayya da dokarka.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
Mai adalci ne kai, ya Ubangiji, dokokinka kuma daidai ne.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
Farillan da ka shimfiɗa masu adalci ne; su kuma abin dogara ne ƙwarai.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
Kishina ya cinye ni ɗungum, gama abokan gābana sun yi biris da maganganunka.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
An gwada alkawuranka sarai, bawanka kuwa yana ƙaunarsu.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
Ko da yake ni ba kome ba ne an kuwa rena ni, ba na manta da farillanka.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
Adalcinka dawwammame ne dokar kuma gaskiya ce.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
Wahala da damuwa suna a kaina, amma umarnanka su ne farin cikina.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
Farillanka daidai ne har abada; ka ba ni ganewa don in rayu.
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
Na yi kira da dukan zuciyata; ka amsa mini, ya Ubangiji, zan kuwa yi biyayya da ƙa’idodinka.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
Na yi kira gare ka; ka cece ni zan kuwa kiyaye farillanka.
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
Na tashi kafin fitowar rana na kuma yi kukan neman taimako; na sa zuciyata a maganarka.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
Ban rufe idanuna ba dukan dare, don in yi tunani a kan alkawuranka.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
Ka ji muryata bisa ga ƙaunarka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga dokokinka.
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
Waɗanda suke ƙirƙiro mugayen dabaru suna nan kusa, amma suna nesa da dokarka.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
Duk da haka kana kusa, ya Ubangiji, kuma dukan umarnanka gaskiya ne.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
Tun tuni na koyi daga farillanka cewa ka kafa su su kasance har abada.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
Ka dubi wahalata ka cece ni, gama ban manta da dokarka ba.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
Ka kāre manufata ka kuma fanshe ni, ka cece rai na kamar yadda ka alkawarta!
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
Ceto yana nesa da mugaye, gama ba sa neman ƙa’idodinka.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
Tausayinka da girma yake, ya Ubangiji; ka kiyaye raina bisa ga dokokinka.
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
Maƙiya masu yawa ne suke tsananta mini, amma ban rabu da farillanka ba.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
Na dubi marasa aminci da ƙyama, gama ba sa yin biyayya da maganarka.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
Dubi yadda nake ƙaunar farillanka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga ƙaunarka.
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
Dukan maganganunka gaskiya ne; dukan dokokinka masu adalci madawwami ne.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
Masu mulki suna tsananta mini ba dalili, amma zuciyata na rawan jiki game da maganarka.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
Ina farin ciki da alkawarinka kamar yadda wani kan sami ganima mai girma.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
Na ƙi ina kuma ƙyamar ƙarya amma ina ƙaunar dokarka.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
Sau bakwai a rana ina yabonka saboda dokokinka masu adalci.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
Waɗanda suke ƙaunar dokarka suna da babban salama, kuma babu abin da zai sa su yi tuntuɓe.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
Ina jiran cetonka, ya Ubangiji, ina kuma bin umarnanka.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
Ina biyayya da farillanka, gama ina ƙaunarsu ƙwarai.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
Ina biyayya da farillanka da kuma koyarwarka, gama dukan hanyoyina sanannu ne gare ka.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
Bari kukata ta zo gare ka, ya Ubangiji; ka ba ni ganewa bisa ga maganarka.
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
Bari roƙona yă zo gabanka; ka cece ni bisa ga alkawarinka.
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
Bari leɓunana su cika da yabonka, gama ka koya mini ƙa’idodinka.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
Bari harshena yă rera game da maganarka, gama dukan umarnanka masu adalci ne.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
Bari hannunka yă kasance a shirye don yă taimake ni, gama na zaɓi farillanka.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
Ina marmarin cetonka, ya Ubangiji, dokarka kuwa ita ce farin cikina.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
Bari in rayu don in yabe ka, bari kuma dokokinka su raya ni.
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
Na kauce kamar ɓatacciyar tunkiya. Ka nemi bawanka, gama ban manta da umarnanka ba.
