Salmenes 119
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
Heureux ceux qui sont intègres dans leur voie, Qui marchent selon la loi de l’Éternel!
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
Heureux ceux qui gardent ses préceptes, Qui le cherchent de tout leur cœur,
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
Qui ne commettent point d’iniquité, Et qui marchent dans ses voies!
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
Tu as prescrit tes ordonnances, Pour qu’on les observe avec soin.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
Puissent mes actions être bien réglées, Afin que je garde tes statuts!
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
Alors je ne rougirai point, A la vue de tous tes commandements.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
Je te louerai dans la droiture de mon cœur, En apprenant les lois de ta justice.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
Je veux garder tes statuts: Ne m’abandonne pas entièrement!
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
Comment le jeune homme rendra-t-il pur son sentier? En se dirigeant d’après ta parole.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
Je te cherche de tout mon cœur: Ne me laisse pas égarer loin de tes commandements!
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
Je serre ta parole dans mon cœur, Afin de ne pas pécher contre toi.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
Béni sois-tu, ô Éternel! Enseigne-moi tes statuts!
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
De mes lèvres j’énumère Toutes les sentences de ta bouche.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
Je me réjouis en suivant tes préceptes, Comme si je possédais tous les trésors.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
Je médite tes ordonnances, J’ai tes sentiers sous les yeux.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
Je fais mes délices de tes statuts, Je n’oublie point ta parole.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
Fais du bien à ton serviteur, pour que je vive Et que j’observe ta parole!
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
Ouvre mes yeux, pour que je contemple Les merveilles de ta loi!
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
Je suis un étranger sur la terre: Ne me cache pas tes commandements!
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
Mon âme est brisée par le désir Qui toujours la porte vers tes lois.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
Tu menaces les orgueilleux, ces maudits, Qui s’égarent loin de tes commandements.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
Décharge-moi de l’opprobre et du mépris! Car j’observe tes préceptes.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
Des princes ont beau s’asseoir et parler contre moi, Ton serviteur médite tes statuts.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
Tes préceptes font mes délices, Ce sont mes conseillers.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
Mon âme est attachée à la poussière: Rends-moi la vie selon ta parole!
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
Je raconte mes voies, et tu m’exauces: Enseigne-moi tes statuts!
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
Fais-moi comprendre la voie de tes ordonnances, Et je méditerai sur tes merveilles!
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
Mon âme pleure de chagrin: Relève-moi selon ta parole!
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
Éloigne de moi la voie du mensonge, Et accorde-moi la grâce de suivre ta loi!
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
Je choisis la voie de la vérité, Je place tes lois sous mes yeux.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
Je m’attache à tes préceptes: Éternel, ne me rends point confus!
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
Je cours dans la voie de tes commandements, Car tu élargis mon cœur.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
Enseigne-moi, Éternel, la voie de tes statuts, Pour que je la retienne jusqu’à la fin!
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
Donne-moi l’intelligence, pour que je garde ta loi Et que je l’observe de tout mon cœur!
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
Conduis-moi dans le sentier de tes commandements! Car je l’aime.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
Incline mon cœur vers tes préceptes, Et non vers le gain!
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
Détourne mes yeux de la vue des choses vaines, Fais-moi vivre dans ta voie!
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
Accomplis envers ton serviteur ta promesse, Qui est pour ceux qui te craignent!
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
Éloigne de moi l’opprobre que je redoute! Car tes jugements sont pleins de bonté.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
Voici, je désire pratiquer tes ordonnances: Fais-moi vivre dans ta justice!
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
Éternel, que ta miséricorde vienne sur moi, Ton salut selon ta promesse!
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
Et je pourrai répondre à celui qui m’outrage, Car je me confie en ta parole.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
N’ôte pas entièrement de ma bouche la parole de la vérité! Car j’espère en tes jugements.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
Je garderai ta loi constamment, A toujours et à perpétuité.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
Je marcherai au large, Car je recherche tes ordonnances.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
Je parlerai de tes préceptes devant les rois, Et je ne rougirai point.
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
Je fais mes délices de tes commandements. Je les aime.
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
Je lève mes mains vers tes commandements que j’aime, Et je veux méditer tes statuts.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
Souviens-toi de ta promesse à ton serviteur, Puisque tu m’as donné l’espérance!
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
C’est ma consolation dans ma misère, Car ta promesse me rend la vie.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
Des orgueilleux me chargent de railleries; Je ne m’écarte point de ta loi.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
Je pense à tes jugements d’autrefois, ô Éternel! Et je me console.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
Une colère ardente me saisit à la vue des méchants Qui abandonnent ta loi.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
Tes statuts sont le sujet de mes cantiques, Dans la maison où je suis étranger.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
La nuit je me rappelle ton nom, ô Éternel! Et je garde ta loi.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
C’est là ce qui m’est propre, Car j’observe tes ordonnances.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
Ma part, ô Éternel! Je le dis, C’est de garder tes paroles.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
Je t’implore de tout mon cœur: Aie pitié de moi, selon ta promesse!
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
Je réfléchis à mes voies, Et je dirige mes pieds vers tes préceptes.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
Je me hâte, je ne diffère point D’observer tes commandements.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
Les pièges des méchants m’environnent; Je n’oublie point ta loi.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
Au milieu de la nuit je me lève pour te louer, A cause des jugements de ta justice.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
Je suis l’ami de tous ceux qui te craignent, Et de ceux qui gardent tes ordonnances.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
La terre, ô Éternel! Est pleine de ta bonté; Enseigne-moi tes statuts!
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
Tu fais du bien à ton serviteur, O Éternel! Selon ta promesse.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
Enseigne-moi le bon sens et l’intelligence! Car je crois à tes commandements.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
Avant d’avoir été humilié, je m’égarais; Maintenant j’observe ta parole.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
Tu es bon et bienfaisant; Enseigne-moi tes statuts!
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
Des orgueilleux imaginent contre moi des faussetés; Moi, je garde de tout mon cœur tes ordonnances.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
Leur cœur est insensible comme la graisse; Moi, je fais mes délices de ta loi.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
Il m’est bon d’être humilié, Afin que j’apprenne tes statuts.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
Mieux vaut pour moi la loi de ta bouche Que mille objets d’or et d’argent.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
Tes mains m’ont créé, elles m’ont formé; Donne-moi l’intelligence, pour que j’apprenne tes commandements!
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
Ceux qui te craignent me voient et se réjouissent, Car j’espère en tes promesses.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
Je sais, ô Éternel! Que tes jugements sont justes; C’est par fidélité que tu m’as humilié.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
Que ta bonté soit ma consolation, Comme tu l’as promis à ton serviteur!
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
Que tes compassions viennent sur moi, pour que je vive! Car ta loi fait mes délices.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
Qu’ils soient confondus, les orgueilleux qui m’oppriment sans cause! Moi, je médite sur tes ordonnances.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
Qu’ils reviennent à moi, ceux qui te craignent, Et ceux qui connaissent tes préceptes!
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
Que mon cœur soit sincère dans tes statuts, Afin que je ne sois pas couvert de honte!
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
Mon âme languit après ton salut; J’espère en ta promesse.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
Mes yeux languissent après ta promesse; Je dis: Quand me consoleras-tu?
83 For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
Car je suis comme une outre dans la fumée; Je n’oublie point tes statuts.
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
Quel est le nombre des jours de ton serviteur? Quand feras-tu justice de ceux qui me persécutent?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
Des orgueilleux creusent des fosses devant moi; Ils n’agissent point selon ta loi.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
Tous tes commandements ne sont que fidélité; Ils me persécutent sans cause: secours-moi!
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
Ils ont failli me terrasser et m’anéantir; Et moi, je n’abandonne point tes ordonnances.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
Rends-moi la vie selon ta bonté, Afin que j’observe les préceptes de ta bouche!
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
A toujours, ô Éternel! Ta parole subsiste dans les cieux.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
De génération en génération ta fidélité subsiste; Tu as fondé la terre, et elle demeure ferme.
91 Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
C’est d’après tes lois que tout subsiste aujourd’hui, Car toutes choses te sont assujetties.
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
Si ta loi n’eût fait mes délices, J’eusse alors péri dans ma misère.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
Je n’oublierai jamais tes ordonnances, Car c’est par elles que tu me rends la vie.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
Je suis à toi: sauve-moi! Car je recherche tes ordonnances.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
Des méchants m’attendent pour me faire périr; Je suis attentif à tes préceptes.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
Je vois des bornes à tout ce qui est parfait: Tes commandements n’ont point de limite.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
Combien j’aime ta loi! Elle est tout le jour l’objet de ma méditation.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
Tes commandements me rendent plus sage que mes ennemis, Car je les ai toujours avec moi.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Je suis plus instruit que tous mes maîtres, Car tes préceptes sont l’objet de ma méditation.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
J’ai plus d’intelligence que les vieillards, Car j’observe tes ordonnances.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
Je retiens mon pied loin de tout mauvais chemin, Afin de garder ta parole.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
Je ne m’écarte pas de tes lois, Car c’est toi qui m’enseignes.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
Que tes paroles sont douces à mon palais, Plus que le miel à ma bouche!
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
Par tes ordonnances je deviens intelligent, Aussi je hais toute voie de mensonge.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
Ta parole est une lampe à mes pieds, Et une lumière sur mon sentier.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
Je jure, et je le tiendrai, D’observer les lois de ta justice.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
Je suis bien humilié: Éternel, rends-moi la vie selon ta parole!
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
Agrée, ô Éternel! Les sentiments que ma bouche exprime, Et enseigne-moi tes lois!
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
Ma vie est continuellement exposée, Et je n’oublie point ta loi.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
Des méchants me tendent des pièges, Et je ne m’égare pas loin de tes ordonnances.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
Tes préceptes sont pour toujours mon héritage, Car ils sont la joie de mon cœur.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
J’incline mon cœur à pratiquer tes statuts, Toujours, jusqu’à la fin.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
Je hais les hommes indécis, Et j’aime ta loi.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
Tu es mon asile et mon bouclier; J’espère en ta promesse.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
Éloignez-vous de moi, méchants, Afin que j’observe les commandements de mon Dieu!
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
Soutiens-moi selon ta promesse, afin que je vive, Et ne me rends point confus dans mon espérance!
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
Sois mon appui, pour que je sois sauvé, Et que je m’occupe sans cesse de tes statuts!
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
Tu méprises tous ceux qui s’écartent de tes statuts, Car leur tromperie est sans effet.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
Tu enlèves comme de l’écume tous les méchants de la terre; C’est pourquoi j’aime tes préceptes.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
Ma chair frissonne de l’effroi que tu m’inspires, Et je crains tes jugements.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
J’observe la loi et la justice: Ne m’abandonne pas à mes oppresseurs!
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
Prends sous ta garantie le bien de ton serviteur, Ne me laisse pas opprimer par des orgueilleux!
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
Mes yeux languissent après ton salut, Et après la promesse de ta justice.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
Agis envers ton serviteur selon ta bonté, Et enseigne-moi tes statuts!
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
Je suis ton serviteur: donne-moi l’intelligence, Pour que je connaisse tes préceptes!
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
Il est temps que l’Éternel agisse: Ils transgressent ta loi.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
C’est pourquoi j’aime tes commandements, Plus que l’or et que l’or fin;
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
C’est pourquoi je trouve justes toutes tes ordonnances, Je hais toute voie de mensonge.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
Tes préceptes sont admirables: Aussi mon âme les observe.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
La révélation de tes paroles éclaire, Elle donne de l’intelligence aux simples.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
J’ouvre la bouche et je soupire, Car je suis avide de tes commandements.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
Tourne vers moi ta face, et aie pitié de moi, Selon ta coutume à l’égard de ceux qui aiment ton nom!
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
Affermis mes pas dans ta parole, Et ne laisse aucune iniquité dominer sur moi!
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
Délivre-moi de l’oppression des hommes, Afin que je garde tes ordonnances!
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
Fais luire ta face sur ton serviteur, Et enseigne-moi tes statuts!
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
Mes yeux répandent des torrents d’eaux, Parce qu’on n’observe point ta loi.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
Tu es juste, ô Éternel! Et tes jugements sont équitables;
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
Tu fondes tes préceptes sur la justice Et sur la plus grande fidélité.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
Mon zèle me consume, Parce que mes adversaires oublient tes paroles.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
Ta parole est entièrement éprouvée, Et ton serviteur l’aime.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
Je suis petit et méprisé; Je n’oublie point tes ordonnances.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
Ta justice est une justice éternelle, Et ta loi est la vérité.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
La détresse et l’angoisse m’atteignent: Tes commandements font mes délices.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
Tes préceptes sont éternellement justes: Donne-moi l’intelligence, pour que je vive!
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
Je t’invoque de tout mon cœur: exauce-moi, Éternel, Afin que je garde tes statuts!
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
Je t’invoque: sauve-moi, Afin que j’observe tes préceptes!
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
Je devance l’aurore et je crie; J’espère en tes promesses.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
Je devance les veilles et j’ouvre les yeux, Pour méditer ta parole.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
Écoute ma voix selon ta bonté! Rends-moi la vie selon ton jugement!
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
Ils s’approchent, ceux qui poursuivent le crime, Ils s’éloignent de la loi.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
Tu es proche, ô Éternel! Et tous tes commandements sont la vérité.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
Dès longtemps je sais par tes préceptes Que tu les as établis pour toujours.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
Vois ma misère, et délivre-moi! Car je n’oublie point ta loi.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
Défends ma cause, et rachète-moi; Rends-moi la vie selon ta promesse!
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
Le salut est loin des méchants, Car ils ne recherchent pas tes statuts.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
Tes compassions sont grandes, ô Éternel! Rends-moi la vie selon tes jugements!
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
Mes persécuteurs et mes adversaires sont nombreux; Je ne m’écarte point de tes préceptes,
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
Je vois avec dégoût des traîtres Qui n’observent pas ta parole.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
Considère que j’aime tes ordonnances: Éternel, rends-moi la vie selon ta bonté!
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
Le fondement de ta parole est la vérité, Et toutes les lois de ta justice sont éternelles.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
Des princes me persécutent sans cause; Mais mon cœur ne tremble qu’à tes paroles.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
Je me réjouis de ta parole, Comme celui qui trouve un grand butin.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
Je hais, je déteste le mensonge; J’aime ta loi.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
Sept fois le jour je te célèbre, A cause des lois de ta justice.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
Il y a beaucoup de paix pour ceux qui aiment ta loi, Et il ne leur arrive aucun malheur.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
J’espère en ton salut, ô Éternel! Et je pratique tes commandements.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
Mon âme observe tes préceptes, Et je les aime beaucoup.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
Je garde tes ordonnances et tes préceptes, Car toutes mes voies sont devant toi.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
Que mon cri parvienne jusqu’à toi, ô Éternel! Donne-moi l’intelligence, selon ta promesse!
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
Que ma supplication arrive jusqu’à toi! Délivre-moi, selon ta promesse!
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
Que mes lèvres publient ta louange! Car tu m’enseignes tes statuts.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
Que ma langue chante ta parole! Car tous tes commandements sont justes.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
Que ta main me soit en aide! Car j’ai choisi tes ordonnances.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
Je soupire après ton salut, ô Éternel! Et ta loi fait mes délices.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
Que mon âme vive et qu’elle te loue! Et que tes jugements me soutiennent!
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
Je suis errant comme une brebis perdue: cherche ton serviteur, Car je n’oublie point tes commandements.
