Salmenes 119
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
83 For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
91 Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
