Salmenes 119
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
BOEIPA kah olkhueng bangla cuemthuek longpuei ah, aka pongpa tah a yoethen pai.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
A olphong aka kueinah tih lungbuei boeih neh Amah aka tlap rhoek tah a yoethen pai.
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
A thae a hu khaw saii uh pawt tih BOEIPA kah longpuei ah pongpa uh.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
Na olrhi te rhep ngaithuen sak ham namah loh na uen coeng.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
Na oltlueh ngaithuen ham ka longpuei mah cikngae uh koinih.
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
Na olpaek boeih te ka paelki vaengah ka yak mahpawh.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
Na duengnah dongkah tiktamnah te ka awt vanbangla thinko dueng neh nang kan uem eh.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
Na oltlueh te ka ngaithuen vetih kai he nan hnoo tlaih mahpawh.
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
Na olka bangla khosak ham khaw cadong loh a caehlong te ba nen lae a saelh?
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
Ka lungbuei boeih neh nang kan tlap dongah na olpaek lamloh kai nan palang sak moenih.
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
Nang taengah laihmuh pawt ham na olthui khaw ka lungbuei ah ka khoem coeng.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
BOEIPA nang tah na yoethen pai. Na oltlueh te kai n'cang puei lah.
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
Na ka lamkah laitloeknah boeih te ka hmui ka lai neh ka tae eh.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
Boeirhaeng cungkuem dongkah vanbangla na olphong longpuei dongah ka ngaingaih.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
Na olrhi dongah ka lolmang tih na caehlong te ka paelki.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
Na khosing dongah ka naepnoi tih, na ol te ka hnilh pawh.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
Na sal ham he ham phai lah, ka hing vetih na ol ka ngaithuen bitni.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
Na olkhueng dongah khobaerhambae te ka paelki van ham khaw ka mik ham phen lah.
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
Kai he diklai hmanah yinlai la ka om cakhaw na olpaek te kai taeng lamloh na thuh moenih.
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
Na laitloeknah dongah hnin takuem ah mueihuenah neh ka hinglu khaw mawth.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
Na olpaek lamkah aka palang neh thaephoei thinlen rhoek khaw na tluung.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
Na olphong te ka kueinah dongah kai sokah kokhahnah neh nueihbu he hang khoe lah.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
Kai taengah mangpa rhoek loh ngolhlung uh tih ca uh cakhaw na sal tah na oltlueh dongah ni a lolmang eh.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
Na olphong tah ka hlahmaenah neh ka cilsuep hlang rhoek la om.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
Ka hinglu he laipi khuiah kol cakhaw na ol bangla kai n'hing sak.
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
Ka longpuei he ka tae vaengah kai nan doo tih na oltlueh neh kai n'tukkil lah.
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
Na olrhi kah a longpuei te kai n'yakming lamtah namah kah khobaerhambae dongah ni ka lolmang eh.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
Ka hinglu he pha-ueknah neh yut cakhaw na ol bangla kai n'thoh lah.
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
A honghi kah longpuei te kai lamloh hoep lamtah na olkhueng neh kai n'rhen lah.
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
Uepomnah longpuei te ka coelh tih na laitloeknah te ka mop.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
BOEIPA nang kah olphong dongah ka balak tih kai nan yah sak pawh.
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
Ka lungbuei na dangka sak tih na olpaek longpuei ah ka yong.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
BOEIPA aw na oltlueh longpuei te kai n'thuinuet lamtah a bawt due ka kueinah lah eh.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
Kai n'yakming sak lamtah na olkhueng te ka kueinah eh. Te vaengah ka lungbuei boeih neh ka ngaithuen bitni.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
Na olpaek a hawn dongah ka hmae vanbangla te nen te kai n'hoihaeng lah.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
Mueluemnah ham pawt tih na olphong ham ka lungbuei ham maelh lah.
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
A poeyoek la aka hmu lamloh ka mik hang hoi lamtah na longpuei ah kai hing sak.
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
Nang hinyahnah ham te na sal taengah na olthui cak sak.
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
Namah kah laitloeknah he then tih kai loh ka rhih kokhahnah te m'poeng sak lah.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
Na olrhi te ks hue coeng he, na duengnah dongah kai n'hing sak lah.
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
BOEIPA aw na olthui vanbangla na sitlohnah neh namah lamkah loeihnah he kai taengla pawk saeh.
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
Na ol dongah ka pangtung coeng dongah kai aka veet kah olka te ka doo van eh.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
Na laitloeknah dongah ka ngaiuep vanbangla oltak ol he ka ka lamloh rhap huul boel mai.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
Te dongah na olkhueng ni kumhal duela ka ngaithuen taitu yoeyah eh.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
Na olrhi te ka toem dongah a mungkung la ka pongpa van bitni.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
Na olphong te manghai rhoek taengah ka thui bal vetih ka yak mahpawh.
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
Na olpaek dongah ka naepnoi tih ka lungnah.
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
Na olpaek rhoek te ka kut ka phuel. Te te ka lungnah dongah na oltlueh dongah ni ka lolmang eh.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
Kai nan ngaiuep sak ham khaw na sal taengkah ol he thoelh lah.
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
Te tah kai kah phacipphabaem vaengah ka hloephloeinah la om tih na olthui long ni kai n'hing sak.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
Thinlen rhoek loh kai n'hnael uh cakhaw na olkhueng lamkah a voel la ka phael moenih.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
BOEIPA aw khosuen lamkah na laitloeknah te ka poek tih ko ka hlawt.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
Na olkhueng aka hnoo halang rhoek kongah a ling a lai loh kai n'do coeng.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
Na oltlueh te kai ham tah ka lampahnah im ah laa la om.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
BOEIPA aw, khoyin ah na ming ka poek tih na olkhueng te ka ngaithuen.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
Te te kai taengah om coeng tih na olrhi te ka kueinah.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
BOEIPA ka hamsum la na ol ngaithuen ham ni ka thui.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
Lungbuei boeih neh na mikhmuh ah ka nue coeng tih na olthui bangla kai n'rhen lah.
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
Ka longpuei ka moeh tih na olphong taengla ka kho ka hoi.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
Ka tawn uh vetih na olpaek ngaithuen ham ka uelh mahpawh.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
Halang kah rhuihet loh kai n'hih cakhaw na olkhueng te ka hnilh mahpawh.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
Na duengnah neh tiktamnah dongah nang uem ham khoyin pathung ah ka thoo.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
Kai tah nang aka rhih tih na olrhi aka ngaithuen rhoek boeih kah a hui la ka om.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
BOEIPA nang kah sitlohnah neh diklai khaw hah coeng tih na oltlueh neh kai n'tukkil lah.
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
Na ol bangla BOEIPA na sal taengah a then na saii coeng.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
Na olpaek te ka tangnah dongah, omih thennah neh mingnah te kai n'tukkil lah.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
Ka poeih uh hlanah ka taengphael cakhaw na olthui ni ka ngaithuen coeng.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
Na then tih na voelphoeng dongah na oltlueh te kai n'tukkil lah.
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
A honghi kah thinlen loh kai n'coe thil cakhaw ka lungbuei boeih neh na olrhi ka kueinah coeng.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
Amih lungbuei te maehtha bangla moelh cakhaw kai tah na olkhueng nen ni ka naepnoi.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
Kai ham tah m'phaep te khaw hoeikhang mai. Te nen ni na oltlueh te n'tukkil eh.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
Na ka dongkah olkhueng te kai ham tah sui neh ngun thawngkhat lakah then.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
Na olpaek ka awt ham ni na kut loh kai n'saii tih, kai m'picai tih kai nan yakming sak.
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
Na ol te ka ngaiuep dongah nang aka rhih rhoek loh kai m'hmuh uh vaengah a kohoe uh.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
BOEIPA nang kah laitloeknah tah duengnah la om tih uepomnah neh kai nan phaep te ka ming.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
Na sal taengkah na olthui bangla na sitlohnah tah kai aka hloep la om laeh saeh.
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
Na haidamnah te kai taengla ha pawk saeh lamtah na olkhueng te ka hlahmaenah la ka hing puei eh.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
Thinlen rhoek loh a honghi neh kai n'khun sak uh te yak uh saeh. Kai tah na olrhi dongah ni ka lolmang eh.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
Nang aka rhih tih na olphong aka ming la aka ming rhoek tah kai taengla ha mael uh saeh.
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
Kai lungbuei he na oltlueh dongah cuemthuek la a om daengah ni ka yah pawt eh.
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
Namah kah loeihnah dongah ka hinglu a khum vaengah na ol dongah ka ngaiuep.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
Na olthui te ka mik la kha coeng tih, “Me vaengah nim kai nan hloep eh?” ka ti.
83 For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
Hmaikhu dongkah tuitang bangla ka om dae na oltlueh te ka hnilh moenih.
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
Na sal kah khohnin tah mebang nim? Kai aka hloem rhoek soah me vaengah nim laitloeknah na saii ve?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
Thinlen rhoek loh kai hamla rhom a vueh uh te na olkhueng moenih.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
Na olpaek boeih he uepomnah ni, a poeyoek la kai n'hloem he kai m'bom lah.
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
Pacilpahnai la diklai lamloh kai n'khah uh. Tedae na olrhi te ka hnoo moenih.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
Na sitlohnah dongah ka hing vetih na ka dongkah olphong te ka ngaithuen bitni.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
BOEIPA namah kah ol tah vaan ah kumhal duela pai.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
Na uepomnah tah diklai a soepboe lamloh thawnpuei neh cadilcahma duela cak.
91 Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
Na laitloeknah bangla na sal boeih ham khaw tahae khohnin due cak.
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
Na olkhueng te ka hlahmaenah pawt koinih kamah kah phacipphabaem dongah ni ka paltham eh.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
Te rhoek rhangneh kai nan hing sak dongah na olrhi te kumhal duela ka hnilh mahpawh.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
Kai he namah ham ni. Na olrhi te ka toem dongah kai he n'khang lah.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
Kai phae ham halang rhoek loh kai n'lamtawn uh cakhaw na olphong ni ka yakming eh.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
Boeih a soepnah he a bawtnah om dae na olpaek tah dangka tangkik tila ka hmuh.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
Na olkhueng te hnin takuem ka thuepnah ham bahoeng ka lungnah.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
Na olpaek te kai taengah kumhal duela om tih ka thunkha rhoek lakah kai n'cueih sak.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Na laipainah te ka thuepnah coeng dongah kai aka tukkil boeih lakah n'cangbam.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
Na olrhi te ka kueinah dongah patong rhoek lakah khaw ka yakming.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
Boethae caehlong boeih lamloh ka kho ka tuem daengah ni na ol te ka ngaithuen thai eh.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
Namah loh kai nan thuinuet coeng dongah na laitloeknah lamloh ka phaelh moenih.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
Na olthui he ka dang dong neh ka ka dongah khoitui lakah khaw bahoeng didip.
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
Na olrhi lamloh ka yakming tangloeng dongah laithae kah caehlong tah boeih ka thiinah.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
Na ol tah ka kho ham hmaithoi neh ka hawn ham vangnah la om.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
Na duengnah dongkah laitloeknah te ngaithuen hamla ka toemngam tih ka cak sak coeng.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
Mat ka phaep uh vaengah he BOEIPA aw na ol bangla kai n'hing sak.
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
BOEIPA aw ka ka dongkah kothoh he doe mai lamtah na laitloeknah te kai n'tukkil lah.
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
Ka hinglu he ka kut khuiah om taitu dae na olkhueng te ka hnilh mahpawh.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
Halang rhoek loh kai hamla pael phoh cakhaw na olrhi lamloh kho ka hmang moenih.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
Kumhal due ka lungbuei omngaihnah ham na olphong te ka pang coeng.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
Na oltloek te kumhal a bawt bawt duela vai ham ni ka lungbuei ka maelh.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
Cikcoknah te ka hmuhuet tih, na olkhueng te ka lungnah.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
Ka hlipyingnah neh ka photling tah namah tih, na ol dongah ka ngaiuep.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
Thaehuet rhoek te kai lamloh nong lamtah ka Pathen kah olpaek te ka kueinah eh.
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
Na olthui bangla kai nan talong daengah ni ka hing vetih ka ngaiuepnah lamloh kai nan yah sak pawt eh.
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
Kai nan duel daengah ni ka daem vetih na oltloeh te ka mang thil taitu eh.
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
Amih kah a huep he a honghi la a om dongah na oltlueh lamloh aka palang rhoek boeih te suntlae.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
Diklai halang boeih te aek la na kangkuen sak tangloeng dongah ni na olphong te ka lungnah.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
Na taengah birhihnah neh ka saa khaw poeng hu tih na laitloeknah te ka rhih.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
Tiktamnah neh duengnah ka saii dongah kai aka hnaemtaek rhoek taengla kai nan voei pawh.
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
Na sal kah a then te rhikhang lamtah thinlen loh kai hnaemtaek boel saeh.
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
Namah kah khangnah dong neh na duengnah olthui dongah ka mik kha coeng.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
Na sitlohnah bangla na sal taengah saii lamtah na oltlueh te kai n'tukkil lah.
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
Na sal kai he kamah nan yakming sak daengah ni na olphong te ka ming eh.
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
BOEIPA aw, na olkhueng a phae uh dongah saii ham khaw a tue a pha coeng.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
Te dongah na olpaek tah sui lakah khaw suicilh lakah khaw ka lungnah.
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
Olrhi boeih he boeih ka dueng sak tangloeng dongah laithae caehlong tah boeih ka thiinah.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
Na olphong rhoek he khobaerhambae tangloeng dongah ni ka hinglu khaw a kueinah.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
Na ol kah khohue loh a sae vaengah hlangyoe rhoek pataeng a yakming sak.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
Ka ka te ka ang tih na olpaek te mam ham ka rhingda.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
Na ming aka lungnah rhoek taengkah laitloeknah vanbangla kai taengla ha hooi lamtah kai n'rhen lah.
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
Na olthui bangla ka khokan he cikngae sak lamtah boethae boeih loh kai soah taemrhai boel saeh.
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
Hlang kah hnaemtaeknah lamloh kai n'lat lamtah na olrhi te ka ngaithuen eh.
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
Na maelhmai te na sal taengah sae sak lamtah na oltlueh te kai n'cang puei lah.
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
Na olkhueng te a ngaithuen uh pawt dongah ka mik dongkah sokca tui loh long.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
BOEIPA nang na dueng dongah na laitloeknah khaw thuem.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
Na olphong kah duengnah neh uepomnah tangkik te khaw na uen.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
Ka rhal rhoek loh na ol a hnilh uh dongah ka thatlainah loh kamah n'thah.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
Na olthui he a cae payik coeng dongah na sal long khaw a lungnah.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
Kai canoi dongah n'hnaep cakhaw na olrhi te ka hnilh moenih.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
Na duengnah tah kumhal ham duengnah la om tih na olkhueng khaw oltak la om.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
Rhal neh a caeknah loh kai soah ha thoeng dae na olpaek tah kai kah hlahmaenah la om.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
Na olphong kah duengnah te kumhal duela kai m'ming sak lamtah ka hing puei eh.
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
Lungbuei boeih neh kang khue vaengah kai n'doo lamtah BOEIPA nang kah oltlueh te ka kueinah eh.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
Nang kang khue vaengah kai n'khang lamtah na olphong te ka ngaithuen eh.
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
Hlaemhmah hlanah ka kun tih ka pang he na ol dongkah na ol te ni ka ngaiuep.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
Na olthui dongah lolmang hamla hlaemhmah ah ka mik ca.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
Na sitlohnah bangla ka ol hnatun lamtah BOEIPA aw na laitloeknah bangla kai n'hing sak.
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
Khonuen rhamtat aka hloem rhoek te capit uh cakhaw na olkhueng lamloh lakhla uh.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
BOEIPA namah na yoei dongah na olpaek boeih khaw oltak la om.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
Na olphong lamloh kumhal duela na suen te hlamat ah ni ka ming coeng.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
Na olkhueng te ka hnilh pawt dongah kai kah phacipphabaem he hmu lamtah kai n'pumcum sak lah.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
Kai kah tuituknah te rhoe laeh, na olthui bangla kai n'tlan lamtah kai n'hing sak lah.
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
Halang taeng lamloh khangnah a hla te khaw na oltlueh a toem uh pawt dongah ni.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
Na haidamnah he a len dongah BOEIPA aw na laitloeknah bangla kai n'hing sak.
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
Kai aka hloem rhoek neh ka rhal khaw yet dae na olphong lamloh ka phaelh moenih.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
Na olthui a ngaithuen uh pawt dongah hnukpoh te ka hmuh vaengah ka ko-oek.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
Na olrhi ka lungnah te hmu lamtah BOEIPA aw na sitlohnah bangla kai n'hing sak.
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
Na ol tah oltak boeilu la om tih na duengnah dongkah laitloeknah boeih kumhal duela cak.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
Mangpa rhoek loh lunglilungla la kai n'hloem uh cakhaw na ol phoeikah na ol dongkah ni ka lungbuei loh a rhih.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
Na olthui dongah tah kutbuem muep aka dang bangla ka ngaingaih.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
Na olkhueng ka lungnah dongah laithae he ka thiinah tih ka tuei.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
Na duengnah dongkah laitloeknah dongah namah te hnin at ah voeirhih kan thangthen.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
Na olkhueng aka lungnah rhoek ham ngaimongnah yet tih amih taengah hmuitoel khaw om pawh.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
Namah kah khangnah te ka lamso dongah BOEIPA aw na olpaek te ka vai.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
Na olphong te muep ka lungnah dongah ka hinglu te a ngaithuen.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
Namah hmaikah ka longpuei boeih ham na olrhi neh na olphong ni ka ngaithuen.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
Ka tamlung loh BOEIPA namah mikhmuh la ha pawk saeh lamtah na ol bangla kai n'yakming sak.
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
Kai kah lungmacil loh na mikhmuh la ha pawk saeh lamtah na olthui bangla kai n'huul lah.
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
Na oltlueh te kai nan cang puei dongah ka hmuilai kah koehnah he phuet saeh.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
Namah kah duengnah olpaek boeih dongah na olthui te ka hmuilai loh doo saeh.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
Na olrhi te ka coelh coeng dongah na kut te kaiaka bom la om saeh.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
BOEIPA nang kah khangnah te ka hue dongah na olkhueng ni ka hlahmaenah coeng.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
Ka hinglu he a hing daengah ni nang n'thangthen vetih na laitloeknah loh kai n'bom eh.
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
Tu bangla kho ka hmang tih ka milh dae, na sal he na olpaek ka hnilh pawt dongah n'tlap lah.
