Salmenes 116
1 Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.
Medɔ Awurade ɛfiri sɛ, ɔtee me nne. Ɔtee me mmɔborɔhunu su.
2 For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.
Esiane sɛ ɔbrɛɛ nʼaso maa me enti, mɛfrɛ no wɔ ɛberɛ a mete ase yi.
3 Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)
Owuo nhoma kyekyeree me, ɛda ho ahometeɛ baa me so, ɔhaw ne awerɛhoɔ hyɛɛ me so. (Sheol h7585)
4 Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!
Afei mebɔɔ Awurade din kaa sɛ, “Ao Awurade, gye me nkwa!”
5 Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.
Awurade yɛ ɔdomfoɔ ne ɔteneneeni; ayamhyehyeɛ ahyɛ yɛn Onyankopɔn ma.
6 Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.
Awurade bɔ ɔwɛmfoɔ ho ban; ɛberɛ a mewɔ ahohiahia mu no, ɔgyee me.
7 Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.
Nya abotɔyam bio, Ao me kra, ɛfiri sɛ Awurade ne wo adi no yie.
8 For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.
Na wo, Ao Awurade, woagye me kra afiri owuo mu; woamma mʼani amporo nisuo, na woamma me nan ansunti,
9 Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
sɛ mɛnante Awurade anim wɔ ateasefoɔ asase so.
10 Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.
Megye diiɛ; ɛno enti mekaa sɛ, “Mewɔ ahohia kɛseɛ mu.”
11 Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.
Na mʼabasamtuo mu, mekaa sɛ, “Nnipa nyinaa yɛ atorofoɔ.”
12 Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?
Ɛdeɛn na mɛtumi de atua Awurade ka wɔ ne papa a wayɛ ama me nyinaa?
13 Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
Mɛma nkwagyeɛ kuruwa no so na mabɔ Awurade din.
14 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.
Mɛdi ɛbɔ a mahyɛ Awurade no nyinaa so wɔ ne nkurɔfoɔ nyinaa anim.
15 Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.
Nʼahotefoɔ wuo yɛ aboɔden wɔ Awurade ani so.
16 Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.
Ao Awurade, ampa ara meyɛ wo ɔsomfoɔ; meyɛ wo ɔsomfoɔ, wʼafenaa babarima; wayi me afiri me mpɔkyerɛ mu.
17 Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.
Mɛbɔ aseda afɔdeɛ ama wo na mabɔ Awurade din.
18 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,
Mɛdi me bɔ a mahyɛ Awurade no so wɔ ne nkurɔfoɔ nyinaa anim,
19 i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
wɔ adihɔ a ɛwɔ Awurade fie wɔ wo mfimfini, Ao Yerusalem. Monkamfo Awurade.
