Salmenes 116
1 Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.
Dovolj mi je, da Gospod usliši glas moj, molitve moje.
2 For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.
Ker je uho svoje nagnil meni, zatorej ga bodem klical svoje dni.
3 Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)
Ko me obdajajo smrtne bolečine, in me obhajajo grobne stiske; nadlogo in žalost nahajam. (Sheol h7585)
4 Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!
Če kličem ime Gospodovo, govoreč: "Rotim te, Gospod, reši dušo mojo!"
5 Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.
Milosten je Gospod, in pravičen, Bog naš, pravim, usmiljen.
6 Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.
Preproste rešuje Gospod; ko sem ponižan, prinese mi blaginjo.
7 Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.
Povrni se v pokoj svoj, duša moja, ker Gospod je dobrotljiv tebi.
8 For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.
Ker si otél mene samega smrti, oči moje sólz, nogo mojo padca,
9 Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
Neprestano bodem hodil pred Gospodom, v krajih živečih.
10 Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.
Veroval sem, ko sem hotel to govoriti; jaz sem bil aboten čez mero.
11 Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.
Jaz sem rekel hiteč: Vsak človek je lažnjiv.
12 Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?
Kaj naj povrnem Gospodu? Vse dobrote njegove me premagujejo.
13 Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
Čašo vse blaginje bodem povzdignil in slavil ime Gospodovo,
14 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.
Obljube svoje opravljajoč Gospodu, skôraj pred vsem ljudstvom njegovim.
15 Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.
Draga je pred obličjem Gospodovim smrt njih, katerim izkazuje milost.
16 Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.
Prosim, Gospod, ko sem jaz hlapec tvoj, hlapec tvoj sem, dekle tvoje sin; raztrgal si vezí moje:
17 Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.
Tebi naj darujem hvalno daritev, in slavim ime Gospodovo.
18 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,
Obljube svoje bodem opravljal Gospodu skoraj pred vsem ljudstvom njegovim;
19 i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
V vežah hiše Gospodove, sredi tebe, Jeruzalem. Aleluja!
