Salmenes 116
1 Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.
Nagra Ra Anumzamofona navesinentoe. Na'ankure Agra nagerura nentahino asunku'ma hunanteno nazama hinogu'ma krafa kema huana antahinenamie.
2 For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.
Na'ankure Agrama agesa anteno antahi nenamia zankura, nagrama kasefa'ma hu'na manisanua kna'afina agriteke nunamuna hugahue.
3 Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)
Fri'zamo'a nofimo'ma nazeri anakiaza nehigeno, fri vahe kumaku'ma koro huazamo'a, nazeri fenkami netre. Ana zamo hige'na knazampi nemani'na nasu zampi nemanue. (Sheol h7585)
4 Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!
Ana'ma nehige'na Ra Anumzamofo agi ahe'na, Ra Anumzamoka nagu'vazio hu'na nunamuna nehue.
5 Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.
Ra Anumzamo'a asunku huneranteno, fatgo avu'ava nehia ne' mani'neankino, tagri Anumzamofona arimpa fruzamo'a avite'ne.
6 Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.
Zamagra'ama zamaza osuga vahera, Ra Anumzamo'a kegava hunezmante. Korapara ra hazenkezampi mani'nogeno naguravazi'ne.
7 Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.
Menina narimpa fru hu'na mani'noe. Na'ankure Ra Anumzamo'a knare hunante'ne.
8 For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.
Nagrira fri'zampinti nagu'vazino nenavreno, navunura eri haminenanteno, naza hige'na trakara hu'na nomasoe.
9 Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
Ana nehigu nagra kasefa'ma hu'na ama mopafima manisanua kna'afina, Ra Anumzamofo avure kana vano hugahue.
10 Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.
Nagra Ra Anumzamokare namentinti nehugu amanage hugahue. Ranknazamo nazeri haviza nehie.
11 Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.
Nagra antahintahi hakarema nehua knafina amanage hu'na Kagritega kezana netue. Maka amama mani'naza vahera havige nehaza vahe mani'naze.
12 Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?
Ra Anumzamo'ma maka knare avu'ava zama hunante'nea zantera, nagra na'a nona hu'na amigahue?
13 Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
Waini ofama erino Ra Anumzamofonte emerisga hiaza hu'na nagu'vazino navre'nea zankura musenkase nehu'na, agi'a ahentesga hugahue.
14 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.
Hagi Anumzamofo vahe'ma maka eme etruma hanafina, nazano hugahue hu'nama Ra Anumzamofo avure'ma huvempama hu'noa zantamina hugahue.
15 Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.
Ra Anumzamofoma amage'manentaza vahe'ma frizana, Anumzamofo avurera so'e zantfa nehie.
16 Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.
Ra Anumzamoka nagra kagri eri'za vahe mani'noanki'na, eri'za vahekamo'na kagri nompima eri'za e'neria a'mofo mofavre mani'noe. Ana hu'neankinka nofimo'ma kinama renante'neana katufenka nazeri fru hu'nane.
17 Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.
Ana hu'neanki'na kagritega humuse ofani'a hunegante'na, Ra Anumzamoka kagire nunamuna hugahue.
18 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,
Hagi nazano hugahue hu'nama Ra Anumzamofo avure'ma huvempama hu'noa zantamina, maka Anumzamofo vahe'ma eme etruma hanafina ana zana hugahue.
19 i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
Jerusalemi kuma'mofo agu'afima, Ra Anumzamofo mono noma me'nea kumapi, Ra Anumzamofo agi'a husga huntesue.
