< Salmenes 115 >

1 Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
Ne nam, Gospod, ne nam; temuč imenu svojemu daj čast, zavoljo milosti svoje, zavoljo zvestobe svoje.
2 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
Zakaj bi govorili narodi: Kje je sedaj njih Bog?
3 Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
Saj Bog naš je v samih nebesih, storí, karkoli mu je po volji.
4 Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
Maliki njih sreberni in zlati, delo rok človeških,
5 De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
Usta imajo, pa ne govoré; oči, pa ne vidijo;
6 de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
Ušesa imajo, pa ne slišijo; nos imajo, pa ne duhajo;
7 Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
Roke, pa ne tipajo; noge, pa ne hodijo; z grlom svojim ne črhnejo.
8 Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
Podobni so njim, ki jih delajo, kdorkoli jim zaupa.
9 Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Izrael, zaupaj Gospodu; pomoč je tém in ščit je tém.
10 Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Vi iz družine Aronove, zaupajte Gospodu, pomoč je tém in ščit je tém.
11 I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Boječi se Gospoda zaupajte Gospodu, pomoč je tém in ščit je tém.
12 Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
Gospod spomnivši se nas bode blagoslavljal; blagoslavljal družino Izraelovo, blagoslavljal družino Aronovo.
13 han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
Blagoslavljal boječe se Gospoda, male in velike vred.
14 Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
Množil vas bode Gospod, vas in otroke vaše.
15 Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
Blagoslovljeni bodete Gospodu, kateri je narodil nebo in zemljo.
16 Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
Sama nebesa, nebesa so Gospodova; in zemlja, katero je dal sinom človeškim.
17 De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
Ne kateri so umrli, hvalijo Gospoda; ne katerikoli gredó dol v kraj molčanja,
18 men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
Ampak mi bodemo blagoslavljali Gospoda; od sedaj do vekomaj. Aleluja!

< Salmenes 115 >