< Salmenes 115 >
1 Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
Tsy zahay ry Iehovà, tsy zahay fa i tahina’oy, ro anolorañe engeñe, ty amy fiferenaiña’o naho ty figahiña’o.
2 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
Ino ty atao’ o kilakila ‘ndatio ty hoe: Aia t’i Andrianañahare’ iareo?
3 Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
Andindiñe ao t’i Andrianañaharentika; anoe’e iaby ze satrin’ arofo’e.
4 Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
Volamena naho vola-foty ty fitalahoa’ iareo, satam-pità’ ondaty.
5 De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
Amam-bava iereo, fe tsy mivolañe, ama-maso, f’ie tsy mahatrea;
6 de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
aman-tsofy, f’ie tsy mahatsanoñe; aman’ oroñe, f’ie tsy mahaàntsoñe;
7 Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
aman-taña, f’ie tsy maharambe, aman-tomboke, f’ie tsy mahalia; tsy mahalefe fiñeoñeoñañe o feo’eo.
8 Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
Ho hambañe ama’e ty mamboatse aze, Eka! ze hene mpiato ama’e.
9 Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Ry Israele, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.
10 Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Ry tarira’ i Aharone, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.
11 I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Ry mañeveñe am’ Iehovà, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.
12 Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
Fa nitiahi’ Iehovà tika, ho tahie’e; ho soae’e ty anjomba’ Israele, ho soae’e ty anjomba’ i Aharone,
13 han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
ho tahie’e o mañeveñe am’ Iehovào, ndra ty kede ndra ty bey.
14 Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
Hampivangongoe’ Iehovà nahareo, inahareo naho o tiri’ areoo,
15 Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
hampanintsiña’ Iehovà, Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy.
16 Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
O andikerañeo! a Iehovà o likerañeo, fe natolo’e amo ana’ i Dameo ty tane toy.
17 De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
Tsy mandrenge Ià o vilasio, ndra ia ia mizotso mb’am-bangìñe ao;
18 men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
Fe hañandriañe Ià tika henane zao ho nainai’e nainai’e. Treño t’Ià!