< Salmenes 115 >
1 Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
Ra Anumzamoka tagra rantagia e'origahunanki, kagrake rankagia erigahane. Na'ankure kagra maka zupama vagaore kavesi zanku'ene, hugahuema hu'nana zama amage'ma antenkama nehana zanku huta, kagi'a husga hunegantone.
2 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
Nagafare ama mopafima mani'naza vahe'mo'za tagrikura hu'za, Anumza zamimo'a iga mani'ne hu'za nehaze?
3 Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
Tagri Anumzamo'a monafinka mani'neankino nazano hunaku'ma hiazana agra'a avesite amne nehie.
4 Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
Hianagi mago'a vahe'mokizmi havi anumzana, silvareti'ene golireti vahe'mo'za avako hu'za zamazanteti tro hu'naze.
5 De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
Ana havi anumzantamina zamagira me'neanagi, keaga nosu'za, zamavurga me'neanagi, onkegahaze.
6 de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
Hagi zamagesa me'neanagi keaga nontahi'za, zamagona me'neanagi mna ontahigahaze.
7 Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
Zamazana me'neanagi mago zana avakora hu'za nonke'za, zamagia me'neanagi kana ante'za vanoa nosu'za, zamanankena me'neanagi, zamagerura orugahaze.
8 Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
Hagi ana havi anumzantamima tro'ma nehaza vahe'mo'za ana havi anumzantamo'zama havizama nehazaza hu'za zamagra haviza nehanage'za, ana havi anumzante'ma zamentintima nehanaza vahe'mo'za zamagranena haviza hugahaze.
9 Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Hagi tamagra Israeli vahe'mota Ra Anumzamofonte tamentintia hiho. Na'ankure agra hankogna huno mani'neankino, agrake'za tamahorakeno tamagura nevazino kegava huneramante.
10 Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Aroni nagapinti'ma pristi eri'zama e'neriza nagamota, Ra Anumzamofonte tamentintia hiho. Na'ankure agra hankogna hu'neankino agrake'za tamahorakeno tamagura nevazino, kegava huneramante.
11 I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Hagi Ra Anumzamofonku koro'ma hunteta agoraga'ama nemaniza vahe'mota, Ra Anumzamofonte tamentintia hiho. Na'ankure Agra tamazahu ne' mani'neno tamagri hanko mani'neankino, Agrake'za tamahora keno tamagura nevazino kegava huneramante.
12 Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
Ra Anumzamo'a ageraokani agesa antahi neramiankino, asomura hurantegahie. Israeli vahera asomura hunezmanteno, Aroni naga'ma pristi eri'zama e'neriza naga'enena asomura huzmantegahie.
13 han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
Zamagi me'nea vahero zamagi omane vahe'mo'zanema, Ra Anumzamofonkuma koro'ma nehaza vahera Anumzamo'a asomu huzmantegahie.
14 Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
Ra Anumzamo'a asomu huramantena tamagra mofavrea kasente hakare nehanageno, tamagri mofavre naga'enena asomura huzmantesnige'za mofavrea kasente hakare hanaze.
15 Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
Ra Anumzana monane mopanema tro'ma hu'nea Anumzamo tamagrira asomura huramantesie.
16 Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
Monafina Ra Anumzamo nemanino, ama mopa vahemotagu maniho huno tami'ne.
17 De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
Ko'ma fri'naza vahe'mo'za zagamera hu'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga osugahaze. Na'ankure zamagra fri'za keaga osu kumapi, matipi umani'naze
18 men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
Hianagi tagra Ra Anumzamofona menine henka'anena agri agi'a ahentesga huvava huta vanune. Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hanune!