Salmenes 115
1 Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
