< Salmenes 115 >

1 Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
Ne nám, Hospodine, ne nám, ale jménu svému dej čest, pro milosrdenství své a pro pravdu svou.
2 Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
Proč mají říkati pohané: Kdež jest nyní Bůh jejich?
3 Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
Ješto Bůh náš jest na nebi, čině všecko, což se mu líbí.
4 Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
Modly pak jejich jsou stříbro a zlato, dílo rukou lidských.
5 De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
Ústa mají, a nemluví, oči mají, a nevidí.
6 de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
Uši mají, a neslyší, nos mají, a nečijí.
7 Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
Ruce mají, a nemakají, nohy mají, a nechodí, aniž volati mohou hrdlem svým.
8 Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
Nechať jsou jim podobni, kteříž je dělají, a kdožkoli v nich doufají.
9 Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Izraeli, doufej v Hospodina, nebo spomocníkem a štítem takových on jest.
10 Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Dome Aronův, doufej v Hospodina, spomocníkem a štítem takových on jest.
11 I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
Kteříž se bojíte Hospodina, doufejte v Hospodina, spomocníkem a štítem takových on jest.
12 Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
Hospodin rozpomena se na nás, požehná; požehná domu Izraelovu, požehná i domu Aronovu.
13 han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
Požehná bojícím se Hospodina, malým, i velikým.
14 Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
Rozmnoží Hospodin vás, vás i syny vaše.
15 Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
Požehnaní vy od Hospodina, kterýž učinil nebesa i zemi.
16 Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
Nebesa jsou nebesa Hospodinova, zemi pak dal synům lidským.
17 De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
Ne mrtví chváliti budou Hospodina, ani kdo ze všech těch, kteříž sstupují do místa mlčení,
18 men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
Ale my dobrořečiti budeme Hospodinu od tohoto času až na věky. Halelujah.

< Salmenes 115 >