Salmenes 109
1 Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!
Ya Makulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi. Ayi Katonda wange gwe ntendereza, tonsiriikirira.
2 For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.
Kubanga abantu abakola ebibi era abalimba, banjogeddeko eby’obulimba.
3 Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.
Banfukumulidde ebigambo eby’obukyayi, ne bannumbagana awatali nsonga.
4 Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.
Bwe mbalaga omukwano, bo bandaga bukyayi; kyokka nze mbasabira.
5 Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.
Bwe mbakolera ebirungi bo bansasulamu bibi; bwe mbalaga okwagala bo bankyawa bukyayi.
6 Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!
Mumulabire omuntu omukozi w’ebibi amwolekere; wabeewo amuwawaabira.
7 Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!
Bwe banaawoza, omusango gumusinge; n’okusaba kwe kufuuke kwonoona.
8 La hans dager bli få, la en annen få hans embede!
Aleme kuwangaala; omuntu omulala amusikire.
9 La hans barn bli farløse og hans hustru enke,
Abaana be basigalire awo nga tebaliiko kitaabwe, ne mukyala we afuuke nnamwandu.
10 og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!
Abaana be bataataaganenga nga bagenda basabiriza; bagobebwe ne mu bifulukwa mwe basula.
11 La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!
Amubanja ajje awambe ebibye byonna; n’abagwira bamunyageko ebintu bye byonna bye yakolerera.
12 La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!
Waleme kubaawo amusaasira, wadde akolera abaana be ebyekisa.
13 La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!
Ezzadde lye lizikirizibwe, n’amannya g’abazzukulu be gasangulwe mu ago ag’omu mulembe oguliddirira.
14 Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!
Mukama ajjukirenga ebyonoono bya bakadde be; n’ekibi kya nnyina kireme kwerabirwanga.
15 De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,
Mukama ajjukirenga ebyonoono byabwe bulijjo, n’ensi ebeerabirire ddala.
16 fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.
Kubanga talowoozangako kukolera muntu yenna kya kisa; naye yayigganyanga abaavu, n’abeetaaga, n’abanakuwavu n’abatuusa ne ku kufa.
17 Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;
Yayagalanga nnyo okukolima; kale ebikolimo bimwefuulire. Teyayagalanga mikisa; kale gimwesambire ddala!
18 han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.
Yeeteekako okukolima ng’ekyambalo, ne kumutobya ng’amazzi, ne kuyingira mu magumba ge ng’amafuta.
19 La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!
Kubeerenga ng’ekyambalo ky’ayambadde, era ng’olukoba lwe yeesibye emirembe gyonna.
20 Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!
Ebyo byonna y’eba ebeera empeera, Mukama gy’awa abo abandoopaloopa, era abanjogerako eby’akabi ebyereere.
21 Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!
Naye ggwe, Ayi Mukama Katonda wange, nnwanirira olw’erinnya lyo; era omponye olw’okwagala kwo okulungi okutaggwaawo.
22 For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.
Kubanga ndi mwavu era ali mu kwetaaga, n’omutima gwange gunyolwa nnyo.
23 Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.
Sikyaliwo, ndi ng’ekisiikirize eky’akawungeezi; mmansuddwa eri ng’enzige.
24 Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.
Amaviivi gange ganafuye olw’okusiiba; omubiri gwange gukozze ne guggwaamu ensa.
25 Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.
Abandoopaloopa bansekerera; bwe bandaba nga banyeenyeza omutwe.
26 Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,
Mbeera, Ayi Mukama Katonda wange! Ondokole ng’okwagala kwo okutaggwaawo bwe kuli.
27 så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!
Baleke bategeere nti ggwe okikoze, n’omukono gwo Ayi Mukama.
28 De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.
Balikoma, naye ggwe olimpa omukisa! Leka abannumbagana baswale, naye nze omuddu wo nga nsanyuka!
29 Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.
Abandoopa baswazibwe, n’ensonyi zaabwe zibabuzeeko obwekyusizo.
30 Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;
Nneebazanga Mukama n’akamwa kange; nnaamutenderezanga wakati mu kibiina ekinene.
31 for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.
Kubanga alwanirira omunaku ali mu kwetaaga, n’amuwonya abo abaagala afe.
