Salmenes 109
1 Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 La hans dager bli få, la en annen få hans embede!
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 La hans barn bli farløse og hans hustru enke,
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
