Salmenes 109
1 Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!
Aka mawt ham David kah Tingtoenglung Kai kah koehnah Pathen aw hilphah boeh.
2 For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.
Halang kah a ka neh hlangthai palat kah a ka te kai taengah ong uh tih a lai loh a honghi a thui uh.
3 Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.
Hmuhuetnah olka neh kai m'vael uh tih a honghi nen khaw kai n'nen uh.
4 Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.
Kai kah lungnah dongah kai n'khingkhoek uh cakhaw kai loh thangthuinah ka khueh pah.
5 Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.
Hno then te kai taengah boethae neh, kai kah lungnah te hmuhuetnah neh a khueh uh.
6 Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!
Anih te halang loh cawh saeh lamtah a bantang kut ah Satan pai pah saeh.
7 Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!
Anih te laitloek vaengah a halang phoe pah saeh lamtah a thangthuinah te tholh la poeh saeh.
8 La hans dager bli få, la en annen få hans embede!
A hing tue khaw a bawn la om saeh lamtah, a cawhnah te hlang tloe loh rhawt saeh.
9 La hans barn bli farløse og hans hustru enke,
A ca rhoek te cadah la, a yuu khaw nuhmai la om uh saeh.
10 og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!
A ca rhoek khaw poeng poeng uh saeh lamtah buh bih uh saeh. A imrhong khui lamkah vawtthaih uh saeh.
11 La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!
A khueh boeih te puhlah loh n'hlaeh saeh lamtah a thaphu te kholong loh poelyoe pah saeh.
12 La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!
Anih taengah sitlohnah aka khueh om boel saeh lamtah a ca cadah rhoek te aka rhen om boel saeh.
13 La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!
A hmailong kah cadilcahma te phae la om saeh lamtah a ming khaw a tloe la hmata bal saeh.
14 Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!
A napa rhoek kathaesainah te BOEIPA hmaiah poek saeh lamtah a manu kah tholhnah te hmata boel saeh.
15 De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,
A tholhnah te BOEIPA hmaiah om taitu saeh lamtah amih poekkoepnah te diklai lamkah phae la om saeh.
16 fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.
Sitlohnah khueh ham poek pawt tih khodaeng lungma neh thinko aka paeng hlang te duek sak ham a hloem.
17 Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;
Rhunkhuennah te a lungnah dongah amah tlak thil saeh. Yoethennah khuiah a naem pawt dongah a taeng lamkah vikvik lakhla saeh.
18 han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.
Rhunkhuennah te khaw a himbai la bai saeh lamtah a kotak khuiah tui bangla, a rhuh khuiah khaw situi bangla kun pah saeh.
19 La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!
Amah te himbai cun bangla om pah saeh lamtah cihin bangla yen taitu saeh.
20 Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!
Hekah he BOEIPA taeng lamkah kai aka khingkhoek rhoek neh ka hinglu he a thae la aka thui rhoek kah thaphu la om saeh.
21 Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!
Tedae namah tah ka Boeipa Yahovah coeng ni. Na sitlohnah then te na ming ham, kai taengah saii lamtah n'huul lah.
22 For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.
Kai tah mangdaeng neh khodaeng la ka om tih ka lungbuei khaw ka kotak ah thiip coeng.
23 Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.
Khokhawn a khuup vaengkah bangla ka khum tih kaisih bangla ka congpet.
24 Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.
Yaehnah dongah ka khuklu hlinghlawk tih ka pum dongkah ka tha khaw pim coeng.
25 Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.
Te vaengah kai he amih kah kokhahnah la ka om tih kai m'hmuh uh vaengah a lu a hinghuen uh.
26 Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,
BOEIPA ka Pathen aw kai n'bom lah. Namah kah sitlohnah vanbangla kai n'khang lah.
27 så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!
Te vaengah BOEIPA namah loh na kut neh na saii te ming uh saeh.
28 De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.
Amih te thaephoei thil uh cakhaw namah loh yoethen na paek bitni. Tlai thil uh cakhaw yahpok uh saeh lamtah na sal loh a kohoe saeh.
29 Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.
Kai aka khingkhoek rhoek te mingthae loh a vuei uh vetih amamih kah yahopohnah loh hnikul bangla cun uh ni.
30 Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;
Ka ka neh a nah la BOEIPA ka uem vetih hlangping lakli ah amah te ka thangthen ni.
31 for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.
A hinglu aka boe sak lamloh khang ham khodaeng kah bantang ah a pai pah.
