Salmenes 107

1 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Mwebaze Mukama, kubanga mulungi; okwagala kwe kubeerera emirembe gyonna.

2 Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

Kale abanunule ba Mukama boogere bwe batyo; abo be yanunula mu mikono gy’abalabe;

3 og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

abo be yakuŋŋaanya mu mawanga; okuva Ebugwanjuba n’Ebuvanjuba, n’okuva obukiikakkono ne mu bukiikaddyo.

4 De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

Abamu baataataaganira mu malungu nga babuliddwa ekkubo eribatwala ku kibuga gye banaabeeranga.

5 De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

Baalumwa ennyonta n’enjala, obulamu bwabwe ne butandika okusereba.

6 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

Bwe batyo ne bakaabira Mukama nga bali mu kabi; n’abawonya mu kweraliikirira kwabwe.

7 og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

Yabakulembera butereevu n’abatuusa mu kibuga mwe baabeera.

8 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’eby’ekitalo by’akolera abaana b’abantu!

9 for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

Kubanga abalina ennyonta abanywesa, n’abayala abakkusa ebirungi.

10 De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

Abamu baatuulanga mu kizikiza ne mu kisiikirize eky’okufa; abasibiddwa mu byuma era abali mu nnaku ennyingi;

11 fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

kubanga baajeemera ekigambo kya Katonda, ne banyoomoola amagezi g’oyo Ali Waggulu Ennyo.

12 Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

Baakozesebwa emirimu egy’amaanyi, emitima gyabwe ne gijjula obuyinike; baagwanga wansi, naye nga tebalina abasitulawo.

13 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

Bwe batyo ne bakaabirira Mukama nga bali mu bizibu byabwe, era n’abawonya;

14 Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

n’abaggya mu kizikiza ne mu kisiikirize eky’okufa; n’enjegere ezaali zibasibye n’azikutula.

15 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olwebikolwa bye eby’ekitalo by’akolera abaana b’abantu!

16 for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

Kubanga enzigi ez’ebikomo azaasaayasa, n’emitayimbwa egy’ekyuma agimenyamu.

17 De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

Abamu baafuuka basirusiru olw’obujeemu bwabwe; ne babonaabona olw’ebikolwa byabwe ebibi.

18 deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

Ne batamwa emmere yonna, ne babulako katono ddala okufa.

19 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

Bwe batyo ne bakaabirira Mukama nga bali mu buzibu obwo, n’abawonya.

20 Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

Yabatumira ekigambo kye, n’awonya endwadde zaabwe; n’abalokola mu kuzikirira.

21 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’ebikolwa bye eby’ekyewuunyo by’akolera abaana b’abantu!

22 og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

Bamuleeterenga ebiweebwayo eby’okwebaza, era batendenga ebikolwa bye n’ennyimba ez’essanyu.

23 De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

Abalala baasaabalira mu maato ku nnyanja; baali basuubuzi b’oku gayanja aganene.

24 de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

Baalaba Mukama bye yakola, ebikolwa bye eby’ekitalo mu buziba bw’ennyanja.

25 Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

Kubanga yalagira omuyaga ne gusitula amayengo waggulu.

26 De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

Ne gagulumira okutuuka ku ggulu, ate ne gakka wansi mu ddubi; akabenje ne kabayitirira, ne baggwaamu amaanyi.

27 De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

Ne beesunda, eruuyi n’eruuyi ne baba ng’omutamiivu atagala; n’amagezi ne gabaggwaako.

28 Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

Bwe batyo ne bakaabira Mukama nga bali mu buzibu; n’abawonya mu kweraliikirira kwabwe.

29 Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

Omuyaga yagusirisa, ennyanja n’etteeka.

30 Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

Ne bajjula essanyu kubanga ennyanja yateeka; n’abakulembera n’abatuusa bulungi ku mwalo gwabwe.

31 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

Kale singa abantu beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’ebikolwa bye eby’ekyewuunyo by’akolera abaana b’abantu!

32 og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

Bamugulumizenga ng’abantu bakuŋŋaanye, era bamutenderezenga mu lukiiko lw’abakulu.

33 Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

Afuula emigga amalungu, n’emikutu gy’amazzi ne giba ng’ettaka ekkalu,

34 et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

ensi engimu n’agifuula olukoola olw’olunnyo olw’obwonoonyi bw’abantu baamu.

35 Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.

Eddungu yalijjuza ebidiba by’amazzi, n’ensi enkalu n’agikulukusizaamu amazzi,

36 Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

abalina enjala n’abateeka omwo, ne beezimbira ekibuga eky’okubeeramu,

37 Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

ennimiro zaabwe ne bazisigamu emmere, ne basimba emizabbibu, ne bakungula ebibala bingi.

38 Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

Yabawa omukisa gwe, ne beeyongera obungi; n’ebisibo byabwe n’atabiganya kukendeera.

39 Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

Ate ne bakendeera obungi, ne bakkakkanyizibwa olw’okujeezebwa, n’okujoogebwa n’okulaba ennaku;

40 Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

oyo anyooma n’abakungu, n’ababungeetanyiza mu lukoola omutali kantu.

41 han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

Naye abaali mu kwetaaga yabamalako ennaku n’okubonaabona, n’ayaza ezzadde lyabwe ng’ebisibo.

42 De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

Abagolokofu, bino babiraba ne basanyuka; naye abakola ebibi bo basirika busirisi.

43 Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!

Abalina amagezi bonna, bagondere ebigambo bino era bategeere okwagala kwa Mukama okutaggwaawo.