< Salmenes 107 >
1 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
A sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
2 Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,
Rhal kut lamkah a tlan hlang loh BOEIPA kah a tlan te thui saeh.
3 og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.
Te vaengah amih te khocuk, khotlak, tlangpuei, tuitunli, khohmuen amkah a coi.
4 De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.
Khosoek khopong ah khopuei tolrhum longpuei a hmuh uh mueh la kho a hmanguh.
5 De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.
Bungpong neh tuihalh la a khuiah a hinglu te rhae.
6 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,
Kho a bing vaengah BOEIPA te a khue uh tih khobing khui lamkah amih te a huul.
7 og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.
Te dongah amih te tolrhum khopuei la caeh ham a thuem longpuei neh a hoihaeng.
8 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
9 for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.
A hinglu aka halthi te tuihalh a dip pah sak tih a hinglu aka pongnaeng te khaw hnothen a cung sak.
10 De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,
Hlangvang tah khohmuep neh dueknah hlipkhup kah thirhui neh phacipphabaem la aka ngol thongtla la coenguh.
11 fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.
Pathen kah olka te a koek uh tih Khohni kah oluen khaw a tlaitlaek uh.
12 Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.
Te dongah thakthaenah dongla a kunyun sak tih a lungbuei a toh uh vaengah bom pawh.
13 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
Tedae kho a bing uh vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah koep a khang.
14 Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.
Amih te khohmuep neh dueknah hlipkhup lamkah a poh tih a kuelrhui khaw a bawt pah.
15 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
16 for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.
Rhohum thohkhaih te a phil tih thicung thohkalh khaw a tloek.
17 De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;
Amih tah boekoek longpuei kah hlang ang neh amamih kathaesainah dongah phaep uh.
18 deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.
A hinglu loh caak boeih a tuei pah uh tih dueknah vongka te a paan uh.
19 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
Kho a bing vaengah BOEIPA taengah pang uh tih amih te khobing khui lamkah a khang.
20 Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.
A ol a hlah phoeiah amih a hoeih sak tih amih rhomhmop te a poeng a hal sak.
21 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
22 og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.
Te dongah uemonah hmueih te nawn uh saeh lamtah tamlung neh a bibi te doek uh saeh.
23 De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,
Sangpho neh tuitunli ah suntla uh tih tui puei ah bitat aka saii rhoek loh,
24 de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.
BOEIPA kah bibi neh a laedil kah khobaerhambae te a hmuh uh.
25 Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.
A voek vaengah hlipuei khohli thoo tih tuilae khaw samboek.
26 De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.
Vaan la luei uh tih tuidung la a suntlak uh vaengah a hinglu tah yoethaenah neh paci uh.
27 De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.
Yurhui bangla lam uh tih a yoka dongah a cueihnah boeih hma uh.
28 Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.
Kho a bing vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah a poh.
29 Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.
Hlipuei te bidip la a duem sak tih tuiphu rhoek khaw ngam uh.
30 Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.
Tuiphu a sap vaengah a kohoe uh tih amamih kah a naepnah langdai la a mawt.
31 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
32 og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.
Te dongah pilnam hlangping lakliah amah te pomsang uh saeh lamtah patong rhoek kah tolrhum ah thangthen uh saeh.
33 Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,
Tuiva te khosoek la, tuiphuet tui khaw tuihang la a khueh.
34 et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.
Cangthen kho khaw boethae loh kho a sak thil dongah lungkaehlai la,
35 Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.
khosoek te tuibap tui la, rhamrhae lai khaw tuiphuet tui la a khueh.
36 Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.
Teah te bungpong rhoek kho a sak sak tih tolrhum khopuei a thong uh.
37 Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.
Te vaengah khohmuen a tawn uh tih misur a tue dongah a vuei a thaih cuen.
38 Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.
Amih te yoethen a paek tih muep a ping uh vaengah a rhamsa khaw polpai sak pawh.
39 Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.
Tedae a polpai uh vaengah caya yoethae neh kothae dongah ngam uh sut.
40 Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,
Hlangcong rhoek te nueihbu a hawk thil tih long mueng hinghong la kho a hmang sak.
41 han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.
Tedae khodaeng te phacipphabaem lamkah a hoeptlang tih a hui a ko te boiva bangla a khueh.
42 De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.
Aka thuem rhoek loh a hmuh uh vaengah a kohoe uh dae dumlai boeih long tah a ka khoep a buem.
43 Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!
U khaw aka cueih long tah hekah he kuem saeh lamtah BOEIPA kah sitlohnah te yakming uh saeh.