Salmenes 106
1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Monkamfo Awurade! Monna Awurade ase na ɔyɛ; na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
Hwan na ɔbɛtumi aka nneɛma akɛseɛ a Awurade ayɛ? Anaasɛ ɔbɛtumi aka ne nkamfo awie?
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
Nhyira nka wɔn a wɔkɔ so bu atɛntenenee, na daa wɔyɛ deɛ ɛyɛ.
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Ao Awurade, sɛ wohunu wo nkurɔfoɔ mmɔbɔ a kae me. Sɛ wogye wɔn nkwa a, boa me,
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
na manya wɔn a wapa wɔn no yiedie mu kyɛfa, na manya wo manfoɔ anigyeɛ no mu kyɛfa na me ne wʼagyapadeɛ no abɔ mu de nkamfo ama wo.
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
Yɛayɛ bɔne sɛdeɛ yɛn nananom yɛeɛ no; yɛayɛ mfomsoɔ na yɛadi atirimuɔdensɛm.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
Ɛberɛ a yɛn nananom wɔ Misraim no, wɔannwene wo nsɛnkyerɛnneɛ ho; wɔankae wʼadɔeɛ bebrebe no, na wɔtee atua wɔ Ɛpo Kɔkɔɔ no ho.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
Nanso, ne din enti ɔgyee wɔn nkwa, sɛdeɛ ɔbɛda ne tumi kɛseɛ no adi.
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
Ɔteaa Ɛpo Kɔkɔɔ no ma ɛwee; ɔde wɔn faa abunu mu te sɛ ɛserɛ so.
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
Ɔgyee wɔn firii ɔtamfoɔ no nsam; deɛ ɔtane wɔn nsam na ɔyii wɔn firiiɛ.
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
Nsuo kataa wɔn atamfoɔ so; na ɔbaako mpo annya nkwa.
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
Afei wɔgyee ne bɔhyɛ no diiɛ na wɔtoo nʼayɛyie dwom.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
Nanso, ntɛm so, wɔn werɛ firii deɛ wayɛ na wɔantwɛn nʼagyinatuo.
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ ɛserɛ so hɔ, na wɔ asase paradada no so, wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛeɛ,
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
enti ɔmaa wɔn deɛ wɔbisaeɛ, nanso, ɔde ɔfɔn yadeɛ baa wɔn so.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
Na nsraban mu hɔ wɔn ani beree Mose ne Aaron a Awurade ate ne ho no.
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Asase mu buee na ɛmenee Datan na ɛsiee Abiram asafo no.
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
Egya tɔɔ wɔn akyidifoɔ no mu; ogyaframa hyee amumuyɛfoɔ no.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
Wɔyɛɛ nantwie ba wɔ Horeb na wɔkotoo ohoni a wɔde fagudeɛ ayɛ.
20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
Wɔsesaa wɔn Animuonyam. Wɔde nantwinini, a ɔwe ɛserɛ nsɛsodeɛ.
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
Wɔn werɛ firii Onyankopɔn a ɔgyee wɔn nkwa, deɛ ɔyɛɛ nneɛma akɛseɛ wɔ Misraim no,
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
nsɛnkyerɛnneɛ a ɔyɛɛ wɔ Ham asase so ne nneɛma a ɛyɛ hu wɔ Ɛpo Kɔkɔɔ ho no.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
Enti ɔkaa sɛ ɔbɛsɛe wɔn, nanso Mose a ɔyɛ deɛ wapa noɔ no sɔre gyinaa Onyankopɔn ne nnipa no ntam; ɔsrɛɛ no, dwodwoo nʼabufuo no ano sɛdeɛ ɔrensɛe wɔn.
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
Afei, wɔn ani ansɔ asase fɛfɛ no; na wɔannye ne bɔhyɛ anni.
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
Wɔnwiinwii wɔ wɔn ntomadan mu na wɔannyɛ ɔsetie amma Awurade.
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
Enti ɔmaa ne nsa so kaa ntam kyerɛɛ wɔn sɛ ɔbɛma wɔn atotɔ wɔ ɛserɛ no so,
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
ɔbɛma wɔn asefoɔ atotɔ wɔ amanaman mu na wabɔ wɔn ahwete nsase nyinaa so.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
Wɔde wɔn ho bɔɔ Baal-peor ho na wɔdii afɔrebɔdeɛ a wɔde ama anyame a wɔnni nkwa;
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
wɔde wɔn atirimuɔdensɛm hyɛɛ Awurade abufuo na ɔyaredɔm sii wɔn mu.
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Na Pinehas sɔre dii agyinamu, na Awurade sii ɔyaredɔm no ano.
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
Wɔde yei yɛɛ tenenee maa Pinehas wɔ awoɔ ntoatoasoɔ a ɛnni awieeɛ a ɛbɛba no mu.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
Meriba nsuo ho nso, wɔhyɛɛ Awurade abufuo, na wɔn enti, ɔhaw baa Mose so,
33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
ɛfiri sɛ wɔtee Onyankopɔn Honhom anim atua, na asɛm a wannwene ho firii Mose anomu.
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
Wɔansɛe nnipa no sɛdeɛ Awurade hyɛɛ wɔn no,
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
nanso wɔde wɔn ho frafraa amanaman no yɛɛ nneɛma a wɔyɛ no bi.
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
Wɔsomm wɔn ahoni na ɛbɛyɛɛ afidie maa wɔn.
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
Wɔde wɔn mmammarima ne wɔn mmammaa bɔɔ afɔdeɛ maa abosom.
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
Wɔkaa mogya a ɛdi bem guiɛ; wɔn mmammarima ne wɔn mmammaa mogya a wɔde bɔɔ afɔdeɛ maa Kanaan ahoni no maa asase no ho guu fi.
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
Wɔde deɛ wɔyɛeɛ no guu wɔn ankasa ho fi; wɔnam deɛ wɔyɛeɛ no so bɔɔ adwaman.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
Enti, Awurade bo fuu ne nkurɔfoɔ; na ɔkyirii nʼagyapadeɛ.
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
Ɔdanee wɔn maa amanaman no, na wɔn atamfoɔ dii wɔn so.
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
Wɔn atamfoɔ hyɛɛ wɔn so na wɔkaa wɔn hyɛɛ wɔn tumi ase.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Mpɛn bebree, Awurade gyee wɔn, nanso wɔkɔɔ so tee atua na wɔsɛe wɔ wɔn bɔne mu.
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
Nanso ɔhunuu wɔn ahohiahia ɛberɛ a wɔsu frɛɛ noɔ no;
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
Wɔn enti, ɔkaee nʼapam no na ɔfirii nʼadɔeɛ kɛseɛ no mu hunuu wɔn mmɔbɔ.
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
Ɔmaa sodifoɔ a wɔafa wɔn nnommum no nyaa ahummɔborɔ maa wɔn.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Gye yɛn, Ao Awurade yɛn nkwagyeɛ Onyankopɔn, na boaboa yɛn ano firi amanaman so, na yɛada wo din kronkron no ase, na yɛde nkamfo ahyɛ wo animuonyam.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Ayɛyie nka Awurade, Israel Onyankopɔn, ɛmfiri mmerɛsanten nkɔsi nnasanten. Momma nnipa no nyinaa nka sɛ, “Amen!” Monkamfo Awurade.
