Salmenes 106
1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Rumbidzai Jehovha. Vongai Jehovha, nokuti akanaka; nokuti rudo rwake runogara nokusingaperi.
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
Ndianiko angaparidza mabasa aJehovha esimba, kana kureva kurumbidzwa kwake kwose?
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
Vakaropafadzwa vanochengeta kururamisira, vanogara vachiita zvakarurama.
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Ndirangarirei, imi Jehovha, pamunoratidza nyasha kuvanhu venyu, pamunovaponesa, mundibatsirewo,
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
kuti ndifadzwe nokubudirira kwavasanangurwa venyu, kuti ndigovane pamufaro wavanhu venyu, uye ndibatane nenhaka yenyu pakurumbidza.
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
Takatadza, sezvakaita madzibaba edu; takaita zvakaipa uye takaita mabasa akaipa.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
Madzibaba edu paakanga ari muIjipiti, havana kumbofunga nezvezvishamiso zvenyu; havana kurangarira tsitsi dzenyu zhinji, asi vakakumukirai pagungwa, iro Gungwa Dzvuku.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
Kunyange zvakadaro akavaponesa nokuda kwezita rake, kuti simba rake guru rizivikanwe.
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
Akarayira Gungwa Dzvuku iro rikapwa; uye akavafambisa napakadzika sevanopfuura nomugwenga.
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
Akavaponesa kubva muruoko rwomuvengi; akavadzikinura kubva muruoko rwomuvengi.
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
Mvura zhinji yakafukidza vadzivisi vavo; hakuna mumwe wavo akapona.
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
Ipapo vakatenda vimbiso dzake vakaimba vachimurumbidza.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
Asi vakakurumidza kukanganwa zvaakanga aita, uye vakasamirira kurayira kwake.
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
Havana kuzvidzora pakukara kwavo mugwenga; vakaedza Mwari murenje.
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
Saka akavapa zvavakakumbira, asi akatuma chirwere chinopedza muviri pamusoro pavo.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
Vakaitira Mozisi godo mumusasa, naAroni, akanga akatsaurirwa kuna Jehovha.
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Nyika yakazaruka ikamedza Dhatani; ikaviga boka raAbhiramu.
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
Moto wakapfuta pakati pavateveri vavo; murazvo ukaparadza vakaipa.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
Vakaumba mhuru paHorebhi, vakanamata chifananidzo chakaumbwa.
20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
Vakatsinhanisa kubwinya kwavo nomufananidzo wehando, inodya uswa.
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
Vakakanganwa Mwari akavaponesa, uyo akanga aita zvinhu zvikuru muIjipiti,
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
mabasa anoshamisa munyika yaHamu namabasa anotyisa paGungwa Dzvuku.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
Saka akati, achavaparadza, dai Mozisi, musanangurwa wake, asina kumira pamberi pake kuti adzore hasha dzake pakuvaparadza.
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
Ipapo vakazvidza nyika inofadza; havana kutenda zvaakavimbisa.
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
Vakanyunyuta vari mumatende avo vakasateerera Jehovha.
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
Saka akapika akasimudza ruoko rwake kuti achavaparadza murenje,
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
achaparadza zvizvarwa zvavo pakati pendudzi, agovaparadzira munyika dzose.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
Vakazvibatanidza pamwe chete naBhaari wePeori, uye vakadya zvibayiro zvakabayirwa vamwari vakafa.
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
Vakatsamwisa Jehovha namabasa avo akaipa, uye denda rikavapo pakati pavo.
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Asi Finehasi akasimuka, akaita zvakarurama, denda rikaguma.
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
Izvozvo zvakanzi kwaari kururama kusvikira kuzvizvarwa nezvizvarwa nokusingaperi.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
Vakatsamwisa Jehovha pamvura zhinji yeMeribha, uye Mozisi akaoneswa nhamo nokuda kwavo;
33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
nokuti vakamukira Mweya waMwari, Mozisi akataura nehasha nomuromo wake.
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
Havana kuparadza marudzi sokurayirwa kwavakaitwa naJehovha,
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
asi vakavhengana nendudzi, vakatora tsika dzavo.
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
Vakanamata zvifananidzo zvavo, izvo zvakazova musungo kwavari.
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
Vakabayira vanakomana vavo navanasikana vavo kumadhimoni.
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
Vakateura ropa risina mhosva, iro ropa ravanakomana vavo neravanasikana vavo, vavakabayira kuzvifananidzo zveKenani, nyika ikasvibiswa neropa ravo.
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
Vakazvisvibisa nezvavakaita; vakazviitisa ufeve namabasa avo.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
Naizvozvo Jehovha akatsamwira vanhu vake, akasema nhaka yake.
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
Akavaisa mumaoko endudzi, uye vakatongwa navavengi vavo.
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
Vavengi vavo vakavadzvinyirira, uye vakavaisa pasi pesimba ravo.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Akavarwira kakawanda, asi ivo vakanga vakarerekera pakumumukira vakaparadzwa muchivi chavo.
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
Asi akatarisa kutambudzika kwavo paakanzwa kuchema kwavo;
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
akarangarira sungano yake nokuda kwavo, uye akazvidemba nokuda kworudo rwake rukuru.
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
Akaita kuti vanzwirwe tsitsi navose vakavatapa.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Tiponesei, imi Jehovha Mwari wedu, uye mutiunganidze kubva kundudzi, kuti tigovonga zita renyu dzvene. Tigofara mukurumbidzwa kwenyu.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Jehovha ngaarumbidzwe, iye Mwari waIsraeri, kubva pakusingaperi kusvikira pakusingaperi. Vanhu vose ngavati, “Ameni!” Rumbidzai Jehovha.
