< Salmenes 106 >

1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Ra Anumzamofo agi'a ahentesga nehuta susu huntesune. Na'ankure agra knare hu'ne. Agrama avesi nerantea zamo'a vagaore mevava huno nevie.
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
Ra Anumzamo'ma hankavenentake eri'zama eri'nea zankura, iza hamprino kegara hugahie? Ana hu'neankino mago vahe'mo'a agri agi'a husga huntegahianagi, Agrama antahi'nea avamentera osugahie.
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
Iza'o maka zupama fatgo avu'ava zama nehuno, fatgo huno refkohu avu'ava zama nehia vahe'mo'a muse hugahie.
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Ra Anumzamoka vaheka'ama zamazeri knare'ma nehanunka, kagesa antahi nenaminka, erava'o hunka naza hunka nagu'vazio.
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
Kagrama huhampri zamante'nana vahe kamo'zama so'e mani'zampima musema hu'za nemanisage'na, zamagrane musema hu'zanku nave'nesige'na kagri vahe'ene musena hanue hu'na nagesa nentahue. Kagrama erisantima hare'nana vaheka'ane natrege'na magoka mani'ne'na, Kagri kagi'a ahentesga ha'neno.
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
Tagri tagehe'mo'zama hu'nazaza huta tagra kumi hu'none. Ana nehuta kumi hu hakare huta eri hakare hu'none.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
Tagehemo'zama Isipima mani'neza kagrama eri fore'ma hu'nana kaguva zankura musena osu'naze. Kagrama kavesi zamantenenkama so'e kavukva'ma huzmante'nana zankura zamaganekani'naze. Ana nehu'za Koranke hagerinte'ma ne-eza ha' regante'naze.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
Ana hu'neanagi Anumzamo'a Agri agimofo knare zankure huno zamaguravazi'ne. Ana nehuno Agra tusi hankave'a erinte ama hanige'za kesazegu anara hu'ne.
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
Anumzamo'a hankave ke Koranke Hagerimofona huntegeno, hageri amu'nompina ka fore huno, hagage kokampima hu'neaza huno mopa fore higeno hagege hu'ne. Ana hutegeno hagege kokampima me'nea mopare'ma viaza huno, hagerimofo amu'nompina Israeli vahera zamavareno kantu kaziga vu'ne.
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
E'ina huno Anumzamo'a ha'ma rezmante'naza vahe'mofo zamazampintira zamagu'nevazino, ha' vahe'zmimokizmi hankavefintira zamagu'vazino ete zamavare'ne.
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
Hianagi zamagri ha' vahera, hagerimo ete eme ruhamprino refitege'za fri vagarageno, anampintira magore huno kuzafara omani fri vagare'naze.
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
Ana'ma hige'za Anumzamofo vahe'mo'za agrama huvempama hu'nea kegura zamentinti nehu'za, zagame hu'za agri agi ahentesga hu'naze.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
Hianagi Ra Anumzamo'ma erifore'ma hu'nea zankura, ame hu'za zamagekani'naze. Ana hige'za Anumzamofo antahintahigura avega onte'za nazano hunaku'ma haza zana, amne tro hu'naze.
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
Hagege kokampima e'nazana ne'zama ne'zankura tusiza huno zamavesi zamavesi hu'ne. Ana nehige'za vahe omani ka'ma kokampina Anumzamofona rehe'za ke'naze.
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
E'ina hazageno Anumzamofoma antahigaza zana amne zami'ne. Hianagi havizantfa hu'nea kri atregeno eme zamazeri haviza hu'ne.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
Seli nonkuma'ma eme ante'za mani'nafintira, mago'a oti'za Ra Anumzamo'ma huhampri zananteno zanazeri ruotagema hu'nea pristi eri'za netre Mosese'ene Aronikema e'neri'a eri'zankura kanive reznante'naze.
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Ana'ma hazageno'a mopamo'a ruaka huno Datanina asgahu nenakrino, anampina Abiramune mago'a naga'enena zamazeri nakrifenka atreno refite'ne.
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
Ana naga'mokizmi kema antahi'za amage'ma nente'za vahe'mo'za havi avu'ava'ma hu'naza vahera, tevemo eramino eme te fanane hu'ne.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
Horepi agonafima ete'za golireti kre maramra hu'za, bulimakao anenta'mofo amema'a tro huntete'za, ana zamofo avuga kepri hu'za monora hunte'naze.
20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
Hihamu masa'ane Anumzana amne zama hiaza hu'za, tra'zama nenea zaga ve bulimakaomofo amema'are atre'naze.
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
Isipi mopafima zamagu vazinaku'ma hankave kaguvazama erifore'ma nehuno, zamavareno etiramino'ma e'nea Anumzana, zamage kaninte'naze.
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
Anumzamo'ma e'inahu hankave eri'zama Hamu mopafi erifore nehuno, ruzahu kaguvazama koranke hagerinte'ma erifore hige'zama ke'naza zankura zamagesa ontahi'naze.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
E'ina'ma hu'nazagu huno Anumzamo'a zamazeri haviza hugahue huno huama hu'ne. Hianagi Agrama huhamprinte'nea ne' Mosese'a Anumzamofone veamokizmi amu'nompi oti'neno antahigeno, krimpa ahe'zana atregeno uramino huno meme higeno, Anumzamo'a zamazeri havizana osu'ne.
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
Hagi zamagra knare mopafima ufre zankura zamavesra hu'ne. Na'ankure Anumzamofo kegura zamagra zamentintia osu'nazagu anara hu'naze.
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
Zamagra seli nozamifi mani'neza sumisumi hu'za kehakare nehu'za, Ra Anumzamofo nanekea amage onte'naze.
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
Ana'ma hazagu huno Anumzamo'a aza erisga nehuno vahe omani ka'ma kokampi zamatre'nuge'za frigahaze huno huvempa kea hu'ne.
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
Ana nehu'na zamagripinti'ma efore'ma hanaza vahera, zamazeri panani hanuge'za ru vahe moparega umani emani hu'ne'za anantega frigahaze hu'ne.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
Hagi henka Israeli vahe'mo'za Peori kumatera Bali havi anumzana mono hunente'za, fri vahete'ma ofama nehaza ne'zanena ne'naze.
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
E'inahu havi avu'ava zama haza zamo Ra Anumzamofona azeri rimpa hazageno rankri atregeno eno, eme zamazeri haviza hu'ne.
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Hianagi Finiasi'a otino kumi'ma hu'naza vahera zamahe hana higeno, ana krimo'a vagare'ne.
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
Ana hu'neankino ananteti'ma agafa hu'za mani'za vanaza vahe'mo'zane, henkama forehu anante nante'ma hu'za vanaza vahe'mo'za, Finiasi'a fatgo avu'ava'za hu'ne hu'za maka zupa antahimi'za vugahaze.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
Israeli vahe'mo'za Meriba mopafima me'nea tintaminte'ma mani'neza Ra Anumzamofona azeri rimpa ahazageno, ana'ma hazazamofo knazana Mosese agofetu erintegeno eri'ne.
33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
E'ina hu'za Mosesena azeri rimpa ahazageno, osuga naneke Mosese'a hu'ne.
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
Anama emani'naza mopafima mani'naza vahera, Ra Anumzamo'a zamahe hana hiho huno Israeli vahera huzmante'neanagi, ana nanekea amagera ante'za zamahe hanara osu'naze.
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
Hianagi Israeli vahe'mo'za ana mopafima nemaniza vahe'ene ruhava hu'za nemani'za, ana vahe'mokizmi kefo avu'ava zana amage ante'za hu'naze.
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
Ana nehu'za havi anumzamofo monora hunte'naze. Ana'ma haza zamo'a krifugna huno zamazeri haviza hu'ne.
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
Ana nehu'za ne'mofa zamia zamahe'za havi anumzante kresramna vu'naze.
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
Hazenkezmi omane'nea ne'mofa zamia zamahe'za, korazmia eri neragi'za, Kenani vahe'mokizmi havi anumzantaminte zamahe'za Kresramanama vu'naza korazmimo mopa eri hi'nimna vu'ne.
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
E'inahu kefo avu'ava'ma hazazamo higeza Anumzamofo avurera agrua nosu'za, havi anumzama avesima antaza zamo'a Ra Anumzamofo avurera, vere a'mo'ma neve'enema mani fatgo osuno, atreno mago venema monko avu'ava zama hiaza hu'naze.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a vahe'agura tusi arimpa ahenezmanteno, nagri vahere huno'ma erisanti'ma hare'nea vahera agotezmanteno avesra huzmante'ne.
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
Ana huteno ru mopafi vahe'ma zamavesrama hunezmantaza vahe'mokizmi zamazampi zamavarentege'za, ana vahe'mo'za kegava huzmante'naze.
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
Ana nehu'za ha' vahe'zamimo'za knazana zamiza zamazeri haviza nehazage'za, zamagri hankavefi mani'naze.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Rama'a zupa Anumzamo'a zamagu vazi'neanagi, kema antahi avu'ava zana zamagripina omane'negu huno, zamagri kumimo zamazeri haviza hu'ne.
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
Hianagi knafima mani'neza zamazama hanigu Ra Anumzamofontega zavi krafa hu'za nunamuma hazageno'a, nunamuzamia antahino asunku huzmante'ne.
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
Anumzamo'a zamagrikure huno huvempama huzmante'nea nanekegu agesa antahi'ne. Na'ankure vaga ore mevava avesi zama'agu agesa nentahino, antahintahi'a rukrahe hu'ne.
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
Israeli vahe'ma zamavare'za ome kina huzmante'naza vahera, Anumzamo'a zamarimpa eri rukrahe hige'za Israeli vahera zamasunku huzmante'naze.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Taguvazio, Ra Anumzana tagri Anumzamoka ru vahe moparegama umani emanima hu'nontegati tavre atru huo. Ana'ma hananketa ruotage'ma hu'nea kagia neheta hu muse huneganteta, musenkase huta kagi'a ahentesga hugahune.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofona agi'a ahentesga hanune. Maka zupa knane knanena agra manino nevia Anumza mani'ne. Maka vahe'mota tamage huta nehuta, Ra Anumzamofona agi'a ahentesga hanune.

< Salmenes 106 >