Salmenes 106
1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
