< Salmenes 106 >
1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!