Salmenes 106
1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
BOEIPA te thangthen uh. Amah kah sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
BOEIPA kah thayung thamal te unim aka thui thai vetih amah koehnah te boeih aka yakming thai eh?
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
A tuetang boeih dongah tiktamnah aka ngaithuen tih duengnah aka saii tah a yoethen pai saeh.
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Aw BOEIPA, na pilnam kah kolonah khuiah kai m'poek lamtah namah kah khangnah neh kai n'hip lah.
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
Na coelh rhoek kah hnothen te hmuh sak ham, na namtu kah kohoenah dongah kohoe sak ham, na rho neh thangthen ham ni.
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
A pa rhoek neh ka tholh uh dongah, paihaeh la ka boe uh.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
A pa rhoek loh Egypt ah nang kah khobaerhambae bangla cangbam uh pawt tih, na sitlohnah cungkuem te a poek uh pawt dongah, tuitunli kah carhaek li ah a koek uh.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
Tedae a ming neh a thayung thamal te ming sak hamla amih te a khang.
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
Carhaek li te a ho tih a kak sak phoeiah tuidung longah khosoek bangla amih te a caeh puei.
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
Te vaengah amih te a lunguet kut lamloh a khang tih thunkha kut lamkah a tlan.
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
A rhal rhoek te tui loh a khuk uh tih pakhat kangna khaw sueng uh pawh.
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
A olkhueh te a tangnah uh tih amah koehnah te a hlai uh.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
A bibi te koeloe a hnilh uh tih a oluen te rhing uh pawh.
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
Te dongah khosoek ah hoehhamnah a pael uh tih khopong ah Pathen a noemcai uh.
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
Amih kah huithuinah te a paek ngawn dae a hinglu dongah pimyet a tueih pah.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
Rhaehhmuen ah Moses taeng neh BOEIPA kah hlang cim Aron taengah thatlai uh.
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Diklai te ang tih Dathan te a dolh dongah Abiram hlangboel te khup a vuei.
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
A hlangboel lakliah hmai loh rhong tih halang rhoek te hmaisai loh a hlawp.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
Horeb ah vaitoca mueihlawn a saii uh tih a bawk uh.
20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
Amih kah thangpomnah te rham aka ca vaitotal muei la a hoi uh.
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
Egypt ah hno len a saii tih amih aka khang Pathen,
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
Ham kho ah khobaerhambae aka saii, Carhaek li ah mueirhih aka saii te a hnilh uh.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
Amih te mitmoeng sak ham a ti vaengah a mikhmuh kah a puut ah a coelh Moses pai pawt koinih a kosi mael pawt vetih a phae pawn ni.
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
Sahnaih khohmuen te a hnawt uh dongah a olkhueh te tangnah uh pawh.
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
Amih kah dap khuiah cailak uh tih BOEIPA ol te hnatun uh pawh.
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
Te dongah amih te khosoek ah cungku sak ham,
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
Namtom taengah a tiingan cungku sak ham neh diklai ah thaekyak ham kut a thueng thil.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
Te dongah Baalpeor neh sun uh tih aka duek kah hmueih te a caak uh.
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
A khoboe neh BOEIPA a veet uh dongah, amih taengah lucik a pung pah.
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Tedae Phinekha te thoo tih a thangthui daengah lucik khaw cing.
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
Te vaengah anih te cadilcahma phoeikah cadilcahma ham kumhal hil duengnah la a nawt.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
Meribah tui taengah a thintoek uh bal tih amih kongah Moses te a talh.
33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
A mueihla te a koek uh dongah a ka nen khaw cal buengrhuet.
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
Amih taengkah BOEIPA loh a uen bangla pilnam rhoek mitmoeng sak uh pawh.
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
Tedae namtom rhoek neh pitpom uh hmaih tih amih kah bibi te a awt uh.
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
Te dongah amamih ham hlaeh la aka poeh muei taengah tho a thueng uh.
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
Te vaengah a ca huta khaw tongpa khaw rhaithae taengla a nawn uh.
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
Kanaan muei taengah a nawn uh tih ommongsitoe thii, a ca tongpa neh a ca huta kah thii a long sak uh dongah thii loh diklai a poeih.
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
A bibi neh a poeih uh tih a khoboe neh cukhalh uh.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
Te dongah a pilnam te BOEIPA kah thintoek loh sai coeng tih a rho te a tuei.
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
Te vaengah amih te namtom kut ah a paek tih a lunguet loh amih te rhep a buem.
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
A thunkha rhoek loh amih a nen uh tih a kut hmuiah a kunyun sakuh.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Amih te koep koep puet a huul coeng dae amamih kah kopoek neh a koek uh dongah amamih kathaesainah neh tlumhmawn uh.
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
Tedae amih kah a tamlung te a yaak vaengah amih kah rhal te a hmuh pah.
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
Te vaengah a paipi te amih ham a poek pah tih a sitlohnah khuikah a sitlohnah cungkuem neh ko koep a hlawt.
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
Te dongah amih aka sol rhoek boeih loh amih taengah haidamnah ham a paek.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Kaimih kah Pathen BOEIPA kaimih he n'khang lamtah na ming cim uem ham neh nang koehnah dongah ka domyok ham khaw, namtom rhoek kut lamkah kaimih n'coi lah.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Israel Pathen, BOEIPA tah khosuen lamkah kumhal duela a yoethen pai tih pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA thangthen uh,” ti saeh.
