Salmenes 105
1 Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
Sang kulo nu sin LEUM GOD, ac fahkak fulat lal, Fahkak orekma lal nu sin mutanfahl uh.
2 Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
On ac kaksakin LEUM GOD, Fahkak orekma wolana ma El orala.
3 Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
Kut in engan lah kut ma lal, Lela mwet nukewa su alu nu sel in arulana engan.
4 Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
Ngetak nu sin LEUM GOD tuh Elan kasrekowos, Alu nu sel pacl e nukewa.
5 Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
Esam orekma sakirik El orala; Mwenmen lal, oayapa nununku lal su El fahkla.
6 I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
Kowos fwil natul Abraham, mwet kulansap lal, Ac tulik natul Jacob, mwet sulosolla lun God.
7 Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
LEUM GOD El God lasr, Ma sap lal ma nu sin faclu nufon.
8 Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
El fah karinganang wuleang lal ma pahtpat — El oru wulela lal tuh in ma nu sin sie tausin fwil,
9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
Aok, wuleang su El oakiya inmasrlol ac Abraham, Ac wulela lal nu sel Isaac.
10 og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
LEUM GOD El orala sie wulela yorol Jacob, Sie wulela su fah oan ma pahtpat.
11 idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
El fahk, “Nga ac fah asot facl Canaan nu sum. Ac fah mwe usru lom sifacna.”
12 Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
Mwet lun God elos mwet na pu, Elos tuh mwetsac in facl Canaan.
13 og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
Elos forfor liki sie facl nu ke sie pac facl — Liki sie tokosrai nu ke sie pacna tokosrai.
14 tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
Tuh God El tia lela kutena mwet in akkeokyalos, El karinganulos ke El fahk nu sin tokosra saya,
15 Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
“Nik kowos aklokoalokye mwet kulansap sulosolla luk; Nik kowos kahlye mwet palu luk.”
16 Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.
LEUM GOD el supwama sracl nu fin acn selos Ac eisla ma nalos nukewa.
17 Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
Tusruktu El supwala sie mukul meet lukelos; Joseph, su kukakinyukla el tuh elan sie mwet kohs.
18 De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,
Nial kapiri ke sein, Ac osra raunela inkwawal
19 inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
Nwe ke kas lal akpwayeyuk. Kas lun LEUM GOD ma Joseph el fahkak akpwayeyuk.
20 Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
Na tokosra lun Egypt el tulalla, Aok, mwet kol lun mutunfacl sac el aksukosokyalla.
21 Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
Tokosra el sang tuh elan kol mwet nukewa in facl sac, Ac elan leum fin acn nukewa lal —
22 forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
El ku in sapsap nu sin mwet pwapa lun tokosra, Ac luti mwet kasru lal ke lalmwetmet.
23 Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
Tok, Jacob el som nu Egypt, Ac muta in acn we.
24 Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.
LEUM GOD El sang tulik puspis nu sin mwet lal, Ac oru elos in ku liki mwet lokoalok lalos.
25 Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
God El oru mwet Egypt in srunga mwet lal Ac elos in akkolukye ac aklalfonye mwet kulansap lal inge.
26 Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
Na God El supwalla Moses, su mwet kulansap lal, Oayapa Aaron, su el sulela.
27 De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
Elos oru orekma kulana lun God Ac orala mwenmen in acn Egypt.
28 Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
God El supwala lohsr nu fin acn Egypt, Tusruktu mwet Egypt elos tiana akos sap lun God.
29 Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
El ekulla infacl lalos nu ke srah Ac onela ik nukewa.
30 Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
Facl selos sessesla ke frog; Finne inkul fulat lun tokosra, nwanala pac kac.
31 Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
God El kaskas, na kain in loang puspis ac won srisrik ngalngul rirme, Ac nwakla facl sac nufon.
32 Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
El tulokinya af uh, A El supwama af yohk kosra oayapa sarom nu fin facl selos.
33 og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
El kunausla ima grape ac sak fig Ac koteya sak nukewa yen selos.
34 Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,
El sap na, ac won locust tuku, Puslana, tia ku in oaoala.
35 og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
Elos kangla kain in sak nukewa in facl sac, Ac fokinsak nukewa.
36 Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
El uniya wounse mukul In sou nukewa lun mwet Egypt.
37 Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
Na El kolla mwet Israel liki facl sac; Elos us gold ac silver, Ac elos nukewa ku na, ac wo finsroa.
38 Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
Mwet Egypt elos sangeng selos Ac engan lah elos som lukelos.
39 Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
God El asroelik sie pukunyeng in sonelosi, Ac sie e in tololos ke fong.
40 De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
Elos siyuk, ac El supwama won quail; El kitalos inkusrao me, tuh elos in kihp.
41 Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
El ikaselik sie eot, ac kof uh kahkme; Sororla pac nu yen mwesis oana soko infacl.
42 For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
El esam wulela mutal lal Nu sel Abraham, mwet kulansap lal.
43 og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
Ouinge El kolla mwet sulela lal, Ac elos on ac sasa ke engan.
44 og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
El sang nu selos acn sin mutanfahl saya Oayapa ima pac lalos,
45 forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
Tuh mwet lal in akos ma sap lal Ac karingin sap lal nukewa. Kaksakin LEUM GOD!
