< Salmenes 105 >
1 Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
O give thanks unto the LORD; Call upon his name; Make known his deeds among the people!
2 Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
Sing unto him; sing psalms unto him; Tell ye of all his wondrous works!
3 Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
Glory ye in his holy name; Let the hearts of them that seek the LORD rejoice!
4 Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
Seek the LORD, and his majesty; Seek his face continually!
5 Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
Remember the wonders he hath wrought, His miracles and the judgments of his mouth,
6 I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
Ye offspring of Abraham his servant, Ye children of Jacob his chosen!
7 Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
Jehovah, he is our God, His judgments are over all the earth.
8 Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
He remembereth his covenant for ever, And the promise to a thousand generations;
9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
The covenant which he made with Abraham, And the oath which he gave to Isaac;
10 og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
Which he confirmed to Jacob for a decree, And to Israel for an everlasting covenant.
11 idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
“To thee,” said he, “will I give the land of Canaan For the lot of your inheritance.”
12 Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
When they were yet few in number, Very few, and strangers in the land;
13 og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
When they went from nation to nation, From one kingdom to another people,
14 tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
He suffered no man to oppress them; Yea, he rebuked kings for their sakes.
15 Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
“Touch not,” said he, “mine anointed, And do my prophets no harm!”
16 Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.
Again, when he commanded a famine in the land, And broke the whole staff of bread,
17 Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
He sent a man before them; Joseph was sold as a slave.
18 De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,
His feet they hurt with fetters; He was bound in chains of iron;
19 inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
Until his prediction came to pass, And the word of the LORD proved him.
20 Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
Then the king sent, and loosed him; The ruler of nations, and set him free;
21 Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
He made him governor of his house, And lord of all his possessions;
22 forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
To bind his princes at his pleasure, And teach his counsellors wisdom.
23 Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
Israel also came into Egypt, And Jacob sojourned in the land of Ham;
24 Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.
Where God increased his people greatly, And made them stronger than their enemies.
25 Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
He turned their hearts to hate his people, And form devices against his servants.
26 Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
Then sent he Moses his servant, And Aaron, whom he had chosen.
27 De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
They showed his signs among them, And his wonders in the land of Ham.
28 Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
He sent darkness upon them, and made it dark; And they did not disobey his word.
29 Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
He turned their waters into blood, And caused their fish to die.
30 Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
Their land brought forth frogs in abundance, Even in the chambers of their kings.
31 Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
He spake, and there came flies, And lice in all their coasts.
32 Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
Instead of rain he gave them hail, And flaming fire in their land.
33 og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
He smote also their vines and fig-trees, And broke the trees of their coasts.
34 Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,
He spake, and the locusts came. Destructive locusts without number,
35 og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
Which ate up all the herbage in their land, And devoured the fruits of their fields.
36 Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
Then he smote all the first-born in their land, The first-fruits of all their strength.
37 Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
He led forth his people with silver and gold; Nor was there one feeble person in all their tribes.
38 Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
Egypt was glad when they departed, For their terror had fallen upon them.
39 Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
He spread out a cloud for a covering, And fire to give light by night.
40 De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
They asked, and he brought quails, And satisfied them with the bread of heaven.
41 Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
He opened the rock, and the waters gushed forth, And ran in the dry places like a river.
42 For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
For he remembered his holy promise, Which he had made to Abraham his servant;
43 og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
And he led forth his people with joy, And his chosen with gladness.
44 og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
He gave to them the lands of the nations, And they inherited the labor of the peoples;
45 forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
That they might observe his statutes, And obey his laws. Praise ye the LORD!