Salmenes 105
1 Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
5 Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
8 Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
12 Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
13 og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
15 Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
»Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
16 Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
20 Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
21 Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.
Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,
han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
36 Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
38 Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
