Salmenes 105
1 Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt”.
16 Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
