Salmenes 104
1 Min sjel, lov Herren! Herre min Gud, du er såre stor, høihet og herlighet har du iklædd dig.
Min sjæl, lov HERREN! HERRE min Gud, du er saare stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Han hyller sig i lys som i et klædebon, han spenner himmelen ut som et telt,
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 han som tømrer i vannene sine høie saler, han som gjør skyene til sin vogn, som farer frem på vindens vinger.
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem paa Vindens Vinger;
4 Han gjør vinder til sine engler, luende ild til sine tjenere.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Han grunnfestet jorden på dens støtter, den skal ikke rokkes i all evighet.
Du fæsted Jorden paa dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Du hadde dekket den med dype vann som med et klædebon; vannene stod over fjellene.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 For din trusel flydde de, for din tordens røst for de hastig bort.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 De steg op til fjellene, fór ned i dalene, til det sted du hadde grunnfestet for dem.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 En grense satte du, som de ikke skal overskride; de skal ikke vende tilbake for å dekke jorden.
du satte en Grænse, de ej kommer over, saa de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Han lar kilder springe frem i dalene; mellem fjellene går de.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 De gir alle markens dyr å drikke; villeslene slukker sin tørst.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 Over dem bor himmelens fugler; mellem grenene lar de høre sin røst.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Han vanner fjellene fra sine høie saler; av dine gjerningers frukt mettes jorden.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Han lar gress gro for feet og urter til menneskets tjeneste, til å få brød frem av jorden.
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, saa du frembringer Brød af Jorden
15 Og vin gleder menneskets hjerte, så den gjør åsynet mer skinnende enn olje, og brød styrker menneskets hjerte.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 Herrens trær mettes, Libanons sedrer som han har plantet,
HERRENS Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 der hvor fuglene bygger rede, storken som har sin bolig i cypressene.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 De høie fjell er for stengjetene, klippene er tilflukt for fjellgrevlingene.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Han gjorde månen til å fastsette tidene; solen kjenner sin nedgangstid.
Du skabte Maanen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Du gjør mørke, og det blir natt; i den rører sig alle dyrene i skogen.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 De unge løver brøler efter rov, for å kreve sin føde av Gud.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Solen går op, de trekker sig tilbake og legger sig i sine boliger.
De sniger sig bort, naar Sol staar op, og lægger sig i deres Huler;
23 Mennesket går ut til sin gjerning og til sitt arbeid inntil aftenen.
Mennesket gaar til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder paa.
24 Hvor mange dine gjerninger er, Herre! Du gjorde dem alle viselig; jorden er full av det du har skapt.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Der er havet, stort og vidtstrakt; der er en vrimmel uten tall, der er dyr, både små og store.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, baade smaa og store;
26 Der går skibene, Leviatan, som du skapte til å leke sig der.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 Alle venter de på dig, at du skal gi dem deres føde i sin tid.
De bier alle paa dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Du gir dem, de sanker; du oplater din hånd, de mettes med godt.
du giver dem den, og de sanker, du aabner din Haand, og de mættes med godt.
29 Du skjuler ditt åsyn, de forferdes; du drar deres livsånde tilbake, de dør og vender tilbake til sitt støv.
Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Du sender din Ånd ut, de skapes, og du gjør jordens skikkelse ny igjen.
du sender din Aand, og de skabes, Jordens Aasyn fornyer du.
31 Herrens ære være til evig tid! Herren glede sig i sine gjerninger!
HERRENS Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Han som ser til jorden, og den bever, som rører ved fjellene, og de ryker.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger.
33 Jeg vil lovsynge Herren så lenge jeg lever; jeg vil synge for min Gud så lenge jeg er til.
Jeg vil synge for HERREN, saa længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Måtte min tale tekkes ham! Jeg vil glede mig i Herren!
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Men måtte syndere utryddes av jorden, og ugudelige ikke mere finnes! Min sjel, lov Herren! Halleluja!
Maatte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
