Salmenes 103
1 Av David. Min sjel, lov Herren, og alt som i mig er, love hans hellige navn!
(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
2 Min sjel, lov Herren og glem ikke alle hans velgjerninger!
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 Han som forlater all din misgjerning, som læger alle dine sykdommer,
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 han som forløser ditt liv fra graven, som kroner dig med miskunnhet og barmhjertighet,
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 han som metter din sjel med det som godt er, så du blir ung igjen likesom ørnen.
han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
6 Herren gjør rettferd og rett mot alle undertrykte.
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 Han kunngjorde sine veier for Moses, sine gjerninger for Israels barn.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 Herren er barmhjertig og nådig, langmodig og rik på miskunnhet.
barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
9 Han går ikke alltid i rette og gjemmer ikke på vrede evindelig.
han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
10 Han gjør ikke med oss efter våre synder og gjengjelder oss ikke efter våre misgjerninger.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 For så høi som himmelen er over jorden, er hans miskunnhet mektig over dem som frykter ham.
Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 Så langt som øst er fra vest, lar han våre misgjerninger være langt fra oss.
Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 Som en far forbarmer sig over sine barn, forbarmer Herren sig over dem som frykter ham.
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 For han vet hvorledes vi er skapt, han kommer i hu at vi er støv.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Et menneskes dager er som gresset; som blomsten på marken, således blomstrer han.
som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 Når vinden farer over ham, er han ikke mere, og hans sted kjenner ham ikke mere.
når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
17 Men Herrens miskunnhet er fra evighet og inntil evighet over dem som frykter ham, og hans rettferdighet mot barnebarn,
Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18 mot dem som holder hans pakt, og dem som kommer hans bud i hu, så de gjør efter dem.
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
19 Herren har reist sin trone i himmelen, og hans rike hersker over alle ting.
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 Lov Herren, I hans engler, I veldige i makt, som fullbyrder hans ord, idet I adlyder hans ords røst!
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
21 Lov Herren, alle hans hærskarer, I hans tjenere som gjør hans vilje!
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 Lov Herren, alle hans gjerninger, på alle steder hvor han hersker! Min sjel, lov Herren!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
