Salmenes 103
1 Av David. Min sjel, lov Herren, og alt som i mig er, love hans hellige navn!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Min sjel, lov Herren og glem ikke alle hans velgjerninger!
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Han som forlater all din misgjerning, som læger alle dine sykdommer,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 han som forløser ditt liv fra graven, som kroner dig med miskunnhet og barmhjertighet,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 han som metter din sjel med det som godt er, så du blir ung igjen likesom ørnen.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Herren gjør rettferd og rett mot alle undertrykte.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Han kunngjorde sine veier for Moses, sine gjerninger for Israels barn.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Herren er barmhjertig og nådig, langmodig og rik på miskunnhet.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Han går ikke alltid i rette og gjemmer ikke på vrede evindelig.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Han gjør ikke med oss efter våre synder og gjengjelder oss ikke efter våre misgjerninger.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 For så høi som himmelen er over jorden, er hans miskunnhet mektig over dem som frykter ham.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Så langt som øst er fra vest, lar han våre misgjerninger være langt fra oss.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Som en far forbarmer sig over sine barn, forbarmer Herren sig over dem som frykter ham.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 For han vet hvorledes vi er skapt, han kommer i hu at vi er støv.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Et menneskes dager er som gresset; som blomsten på marken, således blomstrer han.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Når vinden farer over ham, er han ikke mere, og hans sted kjenner ham ikke mere.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Men Herrens miskunnhet er fra evighet og inntil evighet over dem som frykter ham, og hans rettferdighet mot barnebarn,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 mot dem som holder hans pakt, og dem som kommer hans bud i hu, så de gjør efter dem.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Herren har reist sin trone i himmelen, og hans rike hersker over alle ting.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Lov Herren, I hans engler, I veldige i makt, som fullbyrder hans ord, idet I adlyder hans ords røst!
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Lov Herren, alle hans hærskarer, I hans tjenere som gjør hans vilje!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Lov Herren, alle hans gjerninger, på alle steder hvor han hersker! Min sjel, lov Herren!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
