Salmenes 102
1 En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!
Molitev za ubozega, ko je v stiski in pred Gospoda izliva premišljevanje svoje. Gospod, čuj molitev mojo, in vpitje moje pridi do tebe.
2 Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!
Ne skrivaj mi obličja svojega, ko sem v stiski; nagni mi uho svoje, ko kličem; naglo me usliši.
3 For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.
Ker ginejo kakor dim dnevi moji; in kosti moje se sušé kakor pogorišče.
4 Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.
Zadeto vene kakor trava srce moje, ker pozabljam použivati svojo jed.
5 For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.
Od glasú zdihovanja mojega drži se kost moja mojega mesa.
6 Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.
Podoben sem pelikanu v puščavi; kakor sova sem v podrtinah.
7 Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.
Vedno sem podoben samotnemu vrabcu na strehi.
8 Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig.
Ves dan me sramoté sovražniki moji; zoper mene divjajoč prisezajo pri meni.
9 For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt
Ker pepel jem kakor kruh; in pijače svoje mešam z jokom.
10 for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.
Zaradi nevolje tvoje in srdite jeze tvoje; ker vzdignil si me in vrgel me na tla.
11 Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.
Dnevi moji so podobni senci, ki se je nagnila; in jaz sem se posušil kakor trava.
12 Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.
Ti pa, Gospod, ostajaš vekomaj, in spomin tvoj od roda do roda.
13 Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.
Ti bodeš vstal in usmilil se Sijona, ker čas je storiti mu milost, ker prišel je čas določeni,
14 For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.
Ko se naj hlapci tvoji veselé njegovega kamenja, in milost storé njegovemu prahu;
15 Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.
Da česté narodi ime Gospodovo, in vsi kralji zemlje čast tvojo.
16 For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.
Ko bode Gospod zidal Sijon in prikazal se v časti svoji,
17 Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.
Ozrl se bode v nazega molitev, in ne bode zametal njih molitve.
18 Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.
Zapiše se naj to naslednjemu rodu, da ljudstvo poživljeno hvali Gospoda.
19 For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden
Ker pogledal bode z višave svetosti svoje Gospod, ozrl se z nebés na zemljo.
20 for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,
Da usliši jetnika zdihovanje, da oprosti njé, ki se že izdajajo smrti;
21 forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,
Da oznanjajo na Sijonu ime Gospodovo, in hvalo njegovo v Jeruzalemu,
22 når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.
Ko se zbirajo ljudstva in kralji čestit Gospoda.
23 Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.
Pobija sicer na tem poti moči moje, dnî moje krajša,
24 Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.
Ali govorim: Bog moj mogočni, ne vzemi me v sredi mojih dnî; skozi vse rodove so dnevi tvoji,
25 Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.
Predno si ustanovil zemljo, in so bila nebesa delo tvojih rok;
26 De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,
Tisto bode prešlo, ti pa ostaneš; tisto, pravim, vse postara se kakor oblačilo; kakor obleko jih izpremeniš in izpremené se.
27 men du er den samme, og dine år får ingen ende.
Ti pa si isti, in let tvojih ni konca.
28 Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.
Sinovi hlapcev tvojih bodo prebivali, in njih seme se utrdi pred teboj.
