Salmenes 102

1 En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!

Usliši mojo molitev, oh Gospod in moje vpitje naj pride do tebe.

2 Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!

Svojega obraza ne skrivaj pred menoj na dan, ko sem v stiski; nagni k meni svoje uho. Na dan, ko kličem, mi naglo odgovori.

3 For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.

Kajti moji dnevi so použiti kakor dim in moje kosti so sežgane kakor ognjišče.

4 Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.

Moje srce je prizadeto in ovenelo kakor trava, tako da pozabljam jesti svoj kruh.

5 For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.

Zaradi glasu mojega stokanja se moje kosti lepijo na mojo kožo.

6 Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.

Podoben sem pelikanu iz divjine; podoben sem sovi v puščavi.

7 Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.

Bedim in sem kakor vrabec sam na strehi.

8 Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig.

Moji sovražniki me ves dan grajajo in tisti, ki so besni name, prisegajo zoper mene.

9 For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt

Kajti pepel sem jedel kakor kruh in svojo pijačo sem mešal z jokom,

10 for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.

zaradi tvojega ogorčenja in tvojega besa, kajti vzdignil si me in me vrgel dol.

11 Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.

Moji dnevi so kakor senca, ki se zmanjšuje in izsušen sem kakor trava.

12 Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.

Toda ti, oh Gospod, boš ostal na veke in tvoj spomin vsem rodovom.

13 Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.

Vstal boš in imel usmiljenje do Siona, kajti čas, da mu [izkažeš] naklonjenost, da, določeni čas je prišel.

14 For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.

Kajti tvoji služabniki uživajo v njegovih kamnih in so naklonjeni njegovemu prahu.

15 Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.

Tako se bodo pogani bali Gospodovega imena in vsi kralji zemlje tvoje slave.

16 For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.

Ko bo Gospod zgradil Sion, se bo prikazal v svoji slavi.

17 Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.

Upošteval bo molitev revežev in ne bo preziral njihove molitve.

18 Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.

To bo zapisano za prihajajoči rod; in ljudstvo, ki bo ustvarjeno, bo hvalilo Gospoda.

19 For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden

Kajti on je pogledal dol iz višine svojega svetišča, z nebes je Gospod pogledal zemljo,

20 for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,

da usliši stokanje jetnika, da osvobodi tiste, ki so določeni za smrt,

21 forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,

da oznani Gospodovo ime na Sionu in njegovo hvalo v Jeruzalemu,

22 når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.

ko se zberejo skupaj ljudstva in kraljestva, da služijo Gospodu.

23 Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.

Oslabil je mojo moč na poti, skrajšal je moje dneve.

24 Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.

Rekel sem: »Oh moj Bog, ne odstrani me v sredi mojih dni; tvoja leta so skozi vse rodove.«

25 Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.

Od davnine si položil temelj zemlji in nebo je delo tvojih rok.

26 De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,

Ta [dva] bosta izginila, toda ti boš ostal. Da, vsa se bosta postarala kakor obleka; zamenjal ju boš kakor suknjo in bosta zamenjani,

27 men du er den samme, og dine år får ingen ende.

toda ti si isti in tvoja leta ne bodo imela konca.

28 Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.

Otroci tvojih služabnikov bodo nadaljevali in njihovo seme bo utrjeno pred teboj.