Salmenes 102
1 En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!
Hiãtɔ aɖe ƒe gbedodoɖa, esi nu te eŋu, eye wòfa konyi le Yehowa ŋkume. O! Yehowa, se nye gbedodoɖa, eye nye kokoƒoƒo hena kpekpeɖeŋu neɖo gbɔwò.
2 Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!
Mègaɣla wò ŋkume ɖem, ne mele xaxa me o. Trɔ wò to ɖe gbɔnye, eye ne meyɔ wò la, nàtɔ nam kaba.
3 For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.
Elabena nye ŋkekewo nu va yi abe dzudzɔ ene, eye nye ƒuwo xɔ dzo hẽe abe dzokpo ene.
4 Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.
Nye dzi xɔ abi, eye wòyrɔ abe gbe ene. Meŋlɔ nye nuɖuɖu gɔ̃ hã be.
5 For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.
Le nye ŋeŋe sesĩe ta la, meɖi ku zu ƒu ɖeɖe.
6 Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.
Mele abe ʋlukuku si le gbegbe ene, alo abe ʋlukuku si le gli gbagbãwo tome ene.
7 Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.
Mele ŋu le aba dzi, eye mele abe xevi si tsi akogo le xɔ tame ene.
8 Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig.
Nye futɔwo le alɔme ɖem le ŋunye ŋkeke blibo la, eye ame siwo tso ɖe ŋunye la tsɔ nye ŋkɔ wɔ ɖiŋudonui.
9 For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt
Elabena meɖu dzowɔ abe nuɖuɖu ene, eye metsɔ aɖatsi tɔtɔ nye nunonoe,
10 for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.
le wò dziku helĩhelĩ la ta elabena èdom ɖe dzi, eye nètsɔm ƒu gbe ɖe adzɔge.
11 Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.
Nye ŋkekewo le abe fiẽ ƒe vɔvɔli ene, eye meyrɔ abe gbe ene.
12 Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.
O! Yehowa, wò la èle fia ɖum tegbetegbe, eye wò ŋkɔxɔxɔ li tso dzidzime yi dzidzime.
13 Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.
Ke wò la àtso, akpɔ nublanui na Zion, elabena ɣeyiɣi de be nàve enu, ɛ̃, ɣeyiɣi ɖoɖi la de.
14 For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.
Elabena eƒe kpewo xɔ asi le wò dɔlawo gbɔ, eye eƒe ʋuʋudedi gɔ̃ hã ʋãa nublanuikpɔkpɔ le wo me.
15 Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.
Dukɔwo avɔ̃ Yehowa ƒe ŋkɔ, eye anyigbadzifiawo katã ade bubu wò ŋutikɔkɔe ŋu.
16 For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.
Elabena Yehowa agbugbɔ Zion atso, eye wòado le eƒe ŋutikɔkɔe me.
17 Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.
Aɖo hiãtɔwo ƒe gbedodoɖa ŋu, eye mado vlo woƒe kokoƒoƒo o.
18 Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.
Miŋlɔ esia ɖi hena dzidzime siwo ava dzɔ, ale be ame siwo womedzi haɖe o la nakafu Yehowa be:
19 For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden
“Yehowa kpɔ nu tso eƒe kɔkɔeƒe la, eye wòkpɔ anyigba tso dziƒo,
20 for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,
be wòase gamenɔlawo ƒe ŋeŋe, eye wòaɖe ga ame siwo wotso kufia na.”
21 forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,
Ale woaɖe gbeƒã Yehowa ƒe ŋkɔ le Zion kple eƒe kafukafu le Yerusalem,
22 når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.
ne dukɔwo kple fiaɖuƒewo ƒo ƒu be woasubɔ Yehowa.
23 Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.
Eŋe nye ŋusẽ le nye agbemɔ dzi, eye wòɖe nye ŋkekewo dzi kpɔtɔ,
24 Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.
eya ta megblɔ be, “O! Nye Mawu, mègakplɔm dzoe le nye ŋkekewo ƒe titina o, wò ame si ƒe ƒewo li tso dzidzime yi dzidzime.
25 Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.
Le gɔmedzedzea me la, èɖo anyigba ƒe agunu anyi, eye dziƒowo nye wò asinudɔwɔwɔ.
26 De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,
Woatsrɔ̃, ke wò ya ànɔ anyi ɖaa; woanyunyɔ abe avɔ ene, eye àɖɔli wo abe avɔ ene ahatsɔ wo aƒu gbe.
27 men du er den samme, og dine år får ingen ende.
Ke wò la, ègale ale si nènɔ, eye wò ƒewo mawu enu akpɔ o.
28 Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.
Wò dɔlawo ƒe viwo anɔ ŋkuwò me, eye woaɖo woƒe dzidzimeviwo anyi le ŋkuwò me.”
