Salmenes 102
1 En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 men du er den samme, og dine år får ingen ende.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
