Salmenes 102
1 En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn. Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 men du er den samme, og dine år får ingen ende.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
