Salomos Ordsprog 1
1 Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
